Tid er en underlig ting

Til eventuelle fremtidige udvekslingsstudenter eller jer der sidder i samme båd som jeg; NYD HVERT SEKUND! Jeg er skræmt over hvor hurtigt tiden har gået siden jeg har været her. Det føles som om jeg ankom for en uge siden, men i realiteten er det snart jul, og så er det lige pludselig nytår. Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente for 2014, jeg mener, 2013 er gået så uhyggeligt stærkt at jeg ikke ved hvad jeg kan regne med. Jeg er sikker på at inden jeg får set mig om så sidder jeg tilbage i Danmark og filosoferer over hvor de sidste 11 måneder blev af. Jeg kan allerede spørge hvor de sidste 5 måneder blev af? Næsten et halvt år er spenderet på et amerikansk liv, og det bliver kun bedre og bedre for hver dag der går. Jeg sidder i dag og prøver at færdiggøre mit US Hisory projekt, og da det lige nu er på det punkt hvor det er utrolig kedeligt og jeg havde brug for en pause, så vil jeg prøve at lave en lille tidslinje for de sidste 4 en halv måneders tid jeg har været her, bare fordi.

Den 24. juli, dagen hvor jeg rejste afsted fra Danmark. Sagde farvel til mine forældre, min søster og farmor i Kastrup lufthavn, og så var det på vej. Det var underligt at forestille mig at flere måneders nedtælling endelig var forbi, og jeg endelig stod dér; hvad havde jeg dog rodet mig ud i?!?


















De første 10 dage af mit ophold; på EF Culture and Language Camp. Det var en utrolig unik oplevelse, og jeg er sikker på at jeg har mange oplevelser med i bagagen som jeg ikke ville have uden denne oplevelse. Og selvfølgelig også fantastiske (savnede!) veninder.

Den 3. august; eller faktisk den 2. august er der afsked på camp og vi tager afsti-afsted. Klokken 23.30 (uden søvn) tager jeg med en bus til lufthavnen og flyver klokken 9.00, og klokken ca. 11.30 centraltid er jeg hos min fantastiske værtsfamilie. Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre familie. De er skøre, sjove, barmhjertelige, og jeg føler mig 110% hjemme her. Er utrolig taknemmelig.

De første mange dage bliver brugt på rundvisning i området. Jeg er havnet i en lille hyggelig landsby kaldet Wonewoc, med kun omkring 800 indbyggere. Jeg har aldrig kørt så lange distancer for ingenting som jeg gør her, men man skal virkelig køre mindst 20-30 minutter for at handle ind hver eneste gang, og 40-50 minutter til at finde en ordentlig walmart eller center. Men jeg elsker nu stadig at bo her.

(ja jeg er lille -.-)
Jeg skaber venskaber med forskellige dele af verden. Dette er til vores orienteringsmøde i staten af året i min værtsmors IEC gruppe, og samlet er vi; Moa fra Sverige, Cindy fra Taiwan, Janina og Elisa fra Tyskland og Tsikika (Suki) fra Japan. Jeg finder det utrolig spændende at snakke med andre udvekslingsstudenter omkring deres livsstil og kultur i deres land, og lære om forskellen imellem landene.

Monica, Dana og jeg var med i et "Color me rad" race - det var i slutningen af august så det var stadig varmt. Det var sjovt at opleve. Det var 5 kilometer, og rundt omkring på løbet var der poster der kastede farve eller sprøjtede vand med farve på én, så man endte med at se sådan ud. Min hvide trøje og min kasket som jeg havde på har stadig farven på, selvom de er blevet vasket siden.

Skolen kom godt igang, og det samme gjorde volleyball. Det føles stadig underligt at sæsonen er slut - jeg nød virkelig at spille. Ikke fordi jeg var specielt god eller noget, men træningerne var gode og positive og jeg havde et godt hold. Og jeg kunne da selvfølgelig se fremskridt fra første gang jeg var der til sidste gang - heldigvis den "rigtige" vej. Det gode ved volleyball var også at når man endelig forstod reglerne, så var der kun én ting man skulle huske; bump, set, spike! (Til forskel for basketball, men det er en anden sag!)

Jeg fangede min første fisk nogensinde!! Rick (v-far) og Cory (ven af familien) tog mig med ud og fiske, og det første der sker når jeg får linen ud er at fange en fisk. Det var en god dag :-)

Det blev homecoming tid, og hvad jeg ikke vidste om amerikanerne var, at de havde en tradition for at "toiletpaper" weekenden op til homecoming dansen. Det vil sige at man tager utrolig meget toilet papir og spreder det ud i folks haver uden de ved det imens det er mørkt om aftenen (ninja agtigt :p) - utrolig sjovt :-)

Vi havde vores tur til Chicago i Oktober. Utrolig sjov og spændende tur. Det var helt underligt at være i sådan en stor by igen efter at have tilbragt tid i Wonewoc i så lang tid uden at have været i storbyer , andre end Madison, osv.

Jeg har fået skypet med min familie nogen gange. Det har især været godt at snakke med dem når jeg har vidst at min søster har været syg over en længere periode, og heldigvis er blevet bedre. Når man sidder så langt væk er det én ting at maile engang imellem, men når man rent faktisk snakker sammen, kan man også lade som om man er i samme nærvær.

Inden vi fik set os om var det thanksgiving. Vi holdte det ikke torsdag som normale familier ville, vi holde det lørdag hvor alle kom hjem. Det var utrolig hyggeligt og jeg kunne rigtig starte og føle jul! Yay :-)

Jeg statede forresten også basketball i november. Det her er fra vores første kamp - Johanna i hendes "mushroom" mood. Haha. Jeg er stadig ikke helt ops på basketball spillet, jeg er ikke særlig god, men jeg prøver og jeg er bedre end den første dag i det mindste. Jeg synes det er sjovt, og jeg får en masse motion!

I denne weekend var vi ude og ringe klokker for en god sag - så små børn som normalt måske ikke ville have råd til det, kunne få julemad på bordet denne jul. Det var utrolig koldt, sneede, men det var stadig en sjov oplevelse, og rart at vide at vi gjorde det for en god sag :-)
Det var med Cindy (taiwan) og Suki (japan).














Selvfølgelig har jeg oplevet meget mere end disse ting, men jeg har oplevet at jeg er utrolig doven til at tage billeder. Jeg glemmer at bringe mit kamera når vi tager steder hen, og jeg gætter at jeg bare nyder øjeblikket i stedet for at tænke for meget over at tage billeder. Det irriterer mig dog lidt, for jeg kan godt lide billeder, men det går nu nok :-)