22. februar 2013

Min amerikanske familie

Billede fra Monicas profil på facebook - taget af Becky Brandau Photography
Fundet på Monicas profil
De er begge to nogle år gamle, billederne, men jeg tænkte bare at det var på tide at den hersens amerikanske familie, som om 5 måneders tid står klar til at tage mig ind i deres hjem og familie, de skulle ses på billeder, for dem som nu engang har lyst til at se og læse med. På øverste billede fra venstre ses: Kelly som er 20 og ikke bor hjemme, min værtsfar Rick, Brayden på næsten 15, min værtsmor Monica, og Kristin på 21 som heller ikke bor hjemme længere. På nederste billede ses hundene, den sorte og hvide er en chokolade labrador/ border collie blanding som hedder Lacey. Den sorte er en golden retriever/ sort labrador blanding som hedder Lillie. Dejlige hunde!
Jeg har udover det også meget andet jeg kunne fable om, men jeg har opdateret så ufatteligt meget lige for tiden, så det må blive en anden gang. Kort sagt: jeg har skrevet rigtig meget med Monica, og vi kommunikerer rigtig godt. I weekenden har vi aftalt at kunne skrive i længere tid over facebook, for hver gang hun når at skrive er klokken 23 eller 23.30 fordi der er 7 timers forskel fra der til her, så derovre er den så kun 16 eller 16.30, og det passer med hun er kommet hjem fra arbejde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar