Beautiful Wisconsin

Jeg må indrømme jeg er utrolig overrasket hver eneste gang jeg ser en ny del af Wisconsin, hvor jeg ikke har været. Naturen her ovre er helt utrolig smuk. Det er så meget anderledes end Danmark, hvilket jeg absolut ikke ville have troet det ville være. Men bare alle de klipper og kæmpe bakker her er, og at gå en tur i skoven er ikke tæt på at være det samme. Træerne er 10 gange større, og igen, der er mange flere bakker.
Jeg er super imporneret over naturen. Især på Monica's og min hiking tur igår, søndag. Vi tog på tur sammen med 9 andre, hvilket var super hyggeligt. Vi startede med at tage på tur til en ice cave - hvor der rent faktisk stadig var is. Det var ikke så stort og der var ikke så meget is som vi havde regnet med, men det var stadig ret imponerende. Og det var desuden 10-12 grader celcius, hvilket er utrolig varmt taget i betragtning af at vi bor i Wisconsin og det sneede i fredags. Så isen var godt på vej til at smelte.
Vi tog derefter ud til et natur reservat af en art, hvor der var en sti man kunne følge. Der fandt vi mange spændende ting, så som 2 indianer huler. Det var bare super hyggeligt at bruge en søndag eftermiddag ude i naturen med min skønne værtsmor og en masse andre søde mennesker, og se noget nyt.

The Ice-cave

Søen er dog stadig frosset så meget til is at man kan gå rundt på den. 

Årets første track meet

Lørdag stod på årets første track meet i LaCrosse. Track meet er det samme som et atletik stævne, mere eller mindre. Dette var årets aller første, og det var et indendørs stævne, hvilket betyder at banen kun var 200 meter i stedet for 400 meter. Jeg deltog i 55 meter dash, shot put, og 4x400 meter relay. 55 meter dash er bare at spurte 55 meter - meget nemt og hurtigt overstået. Det var ret rart da det var mit første event, og da jeg var super nervøs, så var det ikke så slemt alligevel fordi jeg var færdig sekunder efter jeg var begyndt. Derefter var der shot put. Det var med venlig overvågning af min coach, Ms. Price, som kom med gode råd under vejs. Jeg havde mere eller mindre ingen idé om hvad jeg lavede - jeg forstod godt selve det at lave kuglestøddet og alt det, men det virkede bare så forvirrende fordi der var så mange mennesker, og jeg var ikke sikker på hvor mange gange jeg skulle kaste, så jeg blev der bare hele tiden. Men det gik nu fint nok. Min længde var ikke helt fantastisk, men det er noget at arbejde på - jeg fik 19 foot 5 inches, mener jeg. I 4x400 relay, går det ud om at 1 person starter med at løbe 400 meter, derefter giver den 1. person, den 2. person en petan (en metal stang), og så løber 2. person 400 meter, og sådan går det med alle 4 personer. Jeg var nummer 4 person, hvilket gjorde mit job virkelig forfærdeligt, da vi allerede efter 1. person var bagud. Vinderen endte med at overhæle mig, og den sidste omgang rundt var jeg den sidste på banen. Pinligt. Det er hvor man bare skal lade som om ingen kigger på én, og så bare løbe videre og afslutte, selvom det dog var lidt ydmygende. Men det var dog vores sidste event, hvilket betød vi kunne slappe af derefter.
Kort efter var det hele ovre, og vi vendte snuden hjemad. På vej hjem stoppede vi dog på en buffet restaurent og spiste, da køreturen var halvanden time lang (vi kørte forresten fra skolen klokken 6.30 om morgenen -.-).
Det var super sjovt egentlig - jeg elsker track, og vores hold! Det værste var nok min nervøsitet. Jeg var så super-utrolig nervøs, og jeg kunne slet ikke tænke på noget andet, men da det endelig var ovre, var det dog ikke så slemt igen.

Ellie - mig - Megan - Cindy

Badger game

Søndag tog vi til pige basketball kamp, da det var deres sidste hjemme kamp, og jeg endnu ikke har været til en badger kamp. Til jer, der ikke ved det; Badgers (grævling) er maskot for Madison College, og det er derfor dem eller Packers (som er vores professionelle football team), vi hepper på!
Det var utrolig sjovt. Vi tog afsted Rick, Monica, og alle Monica's elever undtagen Janina. Så vi var Moa (Sverige), Tsuki (Japan), Cindy (Taiwan), Ellie (Tyskland), og jeg. De er altid utrolig sjove at være sammen med! Så selv om turen var lang ind til Madison, fik vi tiden til at gå med at skråle til sange, og snik-snakke.
Det var også helt utroligt da vi endelig kom derind. Det var en meget tæt kamp, og det endte også ud i overtime. Jeg har set utrolig mange basketball kampe fra Wonewoc både drenge og piger, og på TV har jeg efterhånden også set utrolig mange college basketball kampe, men der er intet som at sidde der og følge med i det hele selv! Det var dog "kun" en pige kamp, så der var ikke helt så mange mennesker, og fordi drengene havde en kamp i en anden stat, var noget af bandet også væk. Men der var stadig en utrolig god stemning, og man kunne stadig mærke at det var hjemmebane! De er utrolig dygtige, og jeg er super imponeret. Badgers endte med at tabe i overtime med få point.. Øv øv.

Moa, mig, Cindy

Ellia, Moa, mig, Cindy, Tsuki

Ellie og Cindy 

Moa, Ellie, Tsuki, Cindy 

Mig, Cindy, Tsuki, Ellie, Moa 

Badgers!

Cheerleaders! 

The big screen (ja, det er os) :D

Cindy, Bucky, og jeg 

Holdet 

Bucky

Youtube

Jeg har oploadet endnu en video på youtube. Denne gang omhandler den hvad jeg har været igennem indtil videre, med billeder og video klip. Der er lige fra 24. juli til omkring nu. Undskylder hvis den føles lang, havde bare sådan en lyst til at lave en video lige pludselig. :-)

Snefri dage

Jeg vil tage min snefri dag til at forklare hvad jeg får dagene til at gå med når jeg nu har snefri, og hvorfor jeg har snefri så ofte. Jeg har fået forklaret mange gange at jeg er kommet til Wisconsin på et rigtig dårligt tidspunkt, hvad vinteren omgår. Det har altså været en vinter lidt udover det sædvanlige i år, men jeg klager ikke (måske lidt når det er -40 grader, men hvem ville ikke...). Fra min synsvinkel synes jeg ikke det er en forfærdelig vinter, for hvis det var en medium vinter hele vinteren igennem, kunne jeg lige så godt have været hjemme i Danmark.
Da jeg fandt ud af jeg skulle bo i Wisconsin, i starten tænkte jeg "Scandinavisk vejr" - og så researchede jeg lidt, og læste at det skulle være varmere end Danmark om sommeren og koldere end Danmark om vinteren. Med det læst, håbede jeg inderligt at det ville blive varmere om sommeren og koldere om vinteren, så jeg kunne opleveve en forskel fra det jeg kommer fra. Og jeg kan love jer for, at det har jeg!
Sommeren over har jeg aldrig oplevet så varmt og fugtigt vejr som Wisconsin har (ikke andet end hvis man rejser til syden). Der er selvfølgelig koldere dage ind i mellem, men jeg ankom vist en uge efter en masse regnvejr, og da jeg så kom var det utrolig varmt og fugtigt. Jeg vil så indrømme og sige at jeg foretrækker det danske varme, for fugtig varme er ikke helt til at holde ud når det bliver rigtig varmt.
Da det så blev vinter var det som om de skippede efteråret, og gik direkte til de koldere grader. Vi har haft minus grader som jeg aldrig før har oplevet i mit liv. Helt ned til -43 med vindpust. Det var sådan så en dag efter at have været i bad, lukkede jeg en af hundene ud, og på den korte tid jeg var udenfor frøs noget af mit hår til is.
Så hvorfor har vi så mange snefri dage? Det lever ikke helt op til sit navn, for jeg mener ikke vi har så meget sne. Jeg har før i mit liv oplevet mere sne end jeg har i år. Vi har haft mange skolelukninger på grund af kulden. Det var for koldt til at skolen kunne være åben. Der er også nogen dage med glatte veje, og sne. Og fordi de fleste køre med skolebusser, og der er utrolig mange ude på landet hvor sneploven ikke kommer ud, så ville det være for farligt at køre derud med en skolebus hvis der var glatte veje eller sne.
Når jeg har snefri, sidder jeg som regel bare herhjemme og laver lektier og projekter på forskud, spiser, stener, sover......... Dræber tiden!
Det er dog træls for dem i skolen som ikke graduerer, for efter sidste skole dag, skal de til at gå i skole alle de dage som vi har haft snefri. Jeg behøver selv ikke at gøre det, da jeg graduerer sammen med seniorerne, og der er så mange snefri dage så de ender nok med at gå i skole stadig når jeg går hjem, haha :D Ej, det ved jeg dog ikke!
Men i hvert tilfælde; jeg har aldrig i mit liv haft en snefri dag før jeg kom her (så vidt jeg husker i hvert tilfælde). Selvom jeg i Danmark gik på en skole hvor der var skolebusser der hentede elever ude på landet, så blev skolen ikke aflyst på grund af sne.

Håber i har det godt med jeres forår i Danmark. Der går nok nogen måneder endnu inden det rammer Wisconsin :)

Basketball og snefri

2 ting, som har fyldt meget i Wonewoc's og dermed min hverdag de seneste uger. Basketball fordi jeg spiller på skolens Junior Varsity hold - har indtil videre kun spillet i 2 af vores 5-6 kampe, men antallet af kampe vil jeg dog komme mere ind på.
Vi havde de utroligt kolde dage med ned til -43 grader, og så var der en dag hvor det havde varmet op helt op til 5 grader (hættetrøje vejr, juhuu!) og dagen efter begynder det at regne og fryse igen, så vejene bliver utrolig glatte. 3 kampe har vi fået aflyst på grund af vejret. I dag havde JV vores første kamp siden engang i december. Varsity havde en kamp sidste uge, dog.
Jeg føler mig mere og mere sikker ved at spille basketball. I starten var jeg rædselsslagen ved at blive sat ind i en kamp fordi de tager spillet så særiøst, og hvis man gør noget forkert, ville jeg være bange for at de ville blive sure på mig. Men nu er jeg lidt mere chill omkring det. Og jeg kender en del af deres plays en del bedre, jo mere vi øver dem.

Helt til venstre ses Rick, og så mig, Kylie, Lexie, Dani, Megan, Coach Conley, Johanna & Megan. Dette var vores sidste kamp før i dag i Brokwood, og vi vandt denne kamp.

1, 2, 3, WOLWES!

Warm up

2014

Jeg tror den samtale der gik igen flest gange i løbet af nytårs aften var, hvordan i alverden kan det lade sig gøre at 2013 har gået så hurtigt? Indtil videre vil jeg nok mene at det har været det år der har virket til at gå over hurtigst - det føles som var det bogstaveligt talt i går at det var 2012, nytår, og sidste skoledag, galla, min korte sommerferie og afgang til Boston.
Selvom det allerede er godt inde i året, virker det også stadig som det lige var nytårsaften.
Jeg fejrede min nytårsaften sammen med mine 2 skønne veninder, Cindy og Janina hjemme hos mig. Det blev holdt med film og pigehygge imens de voksne have "voksenfest". Meget anderledes end i Danmark hvor jeg ville have klædt mig en del pænere på end hættetrøje, vi ville se dronningens nytårs tale, og ved midnat selvfølgelig fyrværkeri, og så champagne.
Jeg er glad og tilfreds med mit 2013. Det skræmmer mig at jeg er færdig med folkeskolen, ja, men det letter mig også at vide at jeg har så meget mere at se frem til de næste mange år. Jeg har allerede siddet og set fremad og ved hvad jeg om ikke andet vil. Jeg ved helt bestemt at jeg nok skal få nogen interessante år fremover, ligegyldigt hvad jeg laver. Jeg prøver at tage en dag af gangen, men det lader ikke til at gå så godt for mig. Jeg kan ikke stoppe med at tænke over fremtiden. Hvad jeg vil, hvad mine planer vil være og bla bla bla.
Og så når min psykologi lærer begynder at snakke om hvordan vi burde spare op til vores pension allerede fra nu af - det får mig nu altså også til at starte en del forskellige tanker. Nok ret triste tanker da det omhandler gråhårede, 95 årige mig boende alene hjemme med 72 katte.
Det var et sidespring.
Jeg har fået en god start på året. Vi har haft en masse snefri den sidste uge - ikke fordi det har sneet, men fordi det var nede på hele -43 grader med vindpust. De to dage var Brayden og jeg ikke engang tilladt at gå uden for en dør. Det var bogstaveligttalt så koldt at hvis du tog varmt vand og kastede det ud i luften, ville det falde til jorden som sne eller is.
Men nu begynder det at varme op igen, og så regnede det i dag så det er utrolig glat fordi det stadig er lige præcis under fryse punktet, så regnen med det samme blev til is. Så lad mig bare konkludere at Wisconsin vejr om vinteren ikke er det bedste og at danskere ikke har noget at brokke sig over! :-p

Cindy (Taiwan), mig, Janina (Tyskland)

Et billede fra nytår med vores fine udsmykning :-)

Håber i alle har haft en skøn jul og nytår! 

Hvordan går det egentlig?

Til jer der er interesserede i svaret på dette spørgsmål kan jeg med glæde svare:
Jeg har det fantastisk! Min værtsfamilie er skøn, de er gode til at muntre mig op, og jeg føler mig mere og mere som én af dem. I skolen går det også meget bedre. Jeg har haft nogen problemer i min engelsk klasse, på grund af det meste vi laver er vocabulary, og da jeg i forvejen har svært ved at oversætte ordene, er det ikke ligefrem nemt for mig at huske ordenes betydning. Det har intet med udtale eller det at gøre, det er KUN skriftligt. Vi har nu været igennem 4. unit - det skal siges at vi har et unit for som lektie til hver torsdag, og en test for det unit hver fredag - 4. unit prøvede jeg en anden metode for at læse op til testen. Og det virkede! Jeg havde et F overordnet i engelsk, pga. alle de tests, men denne gang fik jeg B i min test. Min lærer er heldigvis rigtig god til at hjælpe os udvekslingsstudenter på vej, så vi ikke har et F stående i vores karakterer, da vi egentlig skulle have mindst C i alt.
Men det går op af, mit F er væk, så jeg ser fremskridt.
Jeg har nu kun 3 volleyball kampe og én træning tilbage før volleyball sæson er ovre. Det er underligt at tænke på! Så går der knapt en måneds tid før basketball begynder. Det skal nok blive spændende....

Igår var vi på en farm art tour rundt omkring en hel county. Vi kørte egentlig bare rundt på ruten, og så var der forskellige stoppesteder hvor farm-folk have noget art-halløj. Det tog omkring 2 en halv time at køre hele ruten. Det var ret sjovt. Vi endte med at køre ind til en flok mennesker ved et klaver fordi der stod 'perfomance' så vi troede nogen ville spille på klaver. Det endte så med at de læste replikker op fra Hamlet og andre af de Romeo og Julie agtige ting. Det var uhøfligt bare at gå, så vi blev selvom det ikke var så spændende. Det tog en god halv time..

Cranberry fest

Søndag morgen tog bussen til Warrens, hvor der blev holdt dette års cranberry-fest. Monica, Anita (Janina's v-mor), Cindy, Janina og jeg var alle i 'en bil, og efter en god times tid var vi ankommet.
Cranberry-fest, aka. cran-fest er egentlig bare denne lille by, Warrens, som nærmest bliver ommøbleret til et kæmpe shopping marked, lidt ligesom noget du ser i syd europa. Der bliver solgt alt muligt forkelligt, lige fra loppemarked ting, til billige tingel-tangel. Tøj, legetøj, mad, drikkevarer, smykker, tasker, alt hvad hjertet begærer!
Jeg havde det rigtig sjovt - jeg købte stortset ingenting, men hey, jeg spiste kebab! For første gang i 3 måneder spiste jeg en kebab! Det var dog ikke lige så godt som hjemme i DK på det gode gamle pizzariaer. Det var lidt som et piza-brød og uden salat, ufattelig mange tomater og løg og dressing.

Denmark, WI!

Det sejeste, mest random og alligevel ret awesome: Monica og jeg sad tilfældigt og kiggede på google maps, ved Wisconsin og snakkede om forskellige ting, da Monica opdager en by i Wisconsin som hedder Denmark!!!!

Jeg synes det er pænt cool, selvfølgelig fordi jeg er dansker og jeg bor i Wisconsin lige pt. Haha :D Og så senere på dagen/aftenen så sidder vi og prøver at finde noget at se i TV'et, og så er Borgen på. Så ser vi Borgen, imens stakkels Monica og Rick er helt forvirrede over at skulle læse undertekster og synes at vores sprog er yderst mærkværdigt! Jeg synes det var sjovt at se TV hjemmefra i amerikansk TV! 

Weekend!

Så har jeg lige netop tid til at sætte billeder og tekst på denne weekends oplevelser!

Jeg vil starte med vores bowlingtur fra tirsdag, da jeg netop i dag har fået nogen billeder af lille Kylee og Alan, som jeg ville dele:

Hun er så sød!

Nå, men lørdag! Det var meningen at Monica og jeg skulle have været til bridal shower, men da det ikke var hos nær familie eller ven aflyste vi og tog i stedet ud og købte ind. Kelly kom hjem senere, og vi (Rick, Monica, Kelly og jeg) tog hjem til Rick's boss til cook-out. Det var rigtig hyggeligt, der var ikke så mange mennesker. Vi spillede bean bags og fik godt mad!

Mig, sammen med Rick's boss's mand.

Søndag stod på Kelly's baby shower. Det er den første baby shower jeg har været til (jeg ved ikke om vi har sådan noget i DK?), og jeg kan godt love jer for at de fik en masse gode ting til babyen! Jayden Thomas hedder den lille. Det er kun piger/kvinder til baby shower, og vi spiller spil og vinder præmier (jeg vandt en håndsæbe, yay), spiser mad, og Kelly og Jake åbner gaver. 

Kelly's gudmor har stået for det hele og har f.eks. lavet disse vandflaske ting

Der kom mellem 45-50 mennesker! 

Kelly, Jake og de fleste af gaverne!

På vejen hjem kørte Monica og jeg ind forbi Culver's og fik den lækreste Reeses peanut butter icecream m. vanilje, mmmmh :p

By the way! Forleden day kom jeg ind til en optaget seng da jeg skulle sove...

Synes Lacey ser for sød ud her - som om hun tænker " damn, jeg er busted ".. Haha!

Fra ankomst til nu

Den 4. august stod på at slappe af, og udover det kom min IEC, Sarah, også på besøg senere på dagen. Sarah kom inde fra Madison hvor hun havde sendt sin datter afsted til Texas, hendes datter er flyttet til Texas. Så på vejen hjem tog hun et smut forbi os. Sarah er en herlig dame! 

De første par dage kørte vi meget rundt. Jeg fik en tur rundt i byen, hvilket ikke tog så lang tid, da byen ikke er forfærdelig stor. Vi har dog et 'mainstreet' hvor der er diverse butikker, en café, post office, brændstation, politi station, osv. Monica og jeg kørte søndag ind til Walmart, som var en times kørsel fra Wonewoc. Det var min første gang i en Walmart. Det er stort! Vi fik købt godt ind, og turen gik så hjem igen. 

Mandag tog Rick, Monica og jeg endnu en god køretur rundt omkring. Vi kørte rundt i forskellige små byer rundt omkring, og vi kørte så ind til Carr Valley Cheese factory, som laver deres ost helt friskt og sælger det! Man kunne se gennem et vindue i butikken, at de stod og lavede deres ost. Der købte vi cheese courts (ved ikke om det er sådan det staves), det er små klumper cheddar ost man køber i en pose, og spiser uden noget brød eller noget. Det smager så godt!! 

Vi kørte også forbi Rockbridge, som er en by ca. 25 minutter væk fra Wonewoc. Monica har aldrig vidst at der faktisk er en klippe med en bro igennem, selvom navnet på byen egentlig fortæller det. Så da hun fandt ud af det, skulle vi også tjekke det ud! 

Senere på dagen kom Kelly hjem, og vi fik besøg af en masse af deres venner. 

Tirsdag fik jeg set skolen indefra. Jeg skulle skrives ind på skolen, og have lavet mit skema. Udover det fik jeg en rundvisning, men skolen var så rodet på grund af så meget skal renoveres, så jeg kan sikkert ikke kende den om 25 dages tid når jeg starter! Haha.

Udover det tog vi ind til en større by og købte mig en ny telefon, da min iPhone ikke virker her. Derefter kørte vi ind til The Dells og mødtes med Kristin, Alan og Kylee og bowlede i nogen timer. Det var rigtig sjovt og hyggeligt! Jeg er bare vildt dårlig til at bowle, så jeg var tæt på at tabe i begge spil, haha!

Da vi havde bowlet, mødtes vi alle hjemme hos os og snakkede en masse om Danmark, og vi spillede nogen kortspil. Kelly blev her natten over og de andre tog hjem igen. 

Onsdag tog Monica og jeg ind til Madison, som er hovedstaden, og fik købt volleyball grej (shorts og sko). Så mødtes vi med Kristin og Kylee og kørte rundt i forskellige børnebutikker. Senere tog Monica og jeg ind til et second visit, som er noget nogen IEC's skal gøre for nogen andre IEC's, for at tjekke at eleven har det godt. Vi gjorde det for en tysk dreng som boede 15 minutter ude for Madison, og det gælder bare om lige at se hvordan de bor, og være sikker på de har det godt. 

Tordag (igår) var det min storesøsters 18 års fødselsdag, så jeg skypede med hele familien Danmark! Monica var på arbejde, så det var kun mig og drengene hele dagen, og det er det også i dag. Det var godt at skype med dem derhjemmefra, især på min søsters 18 års! :-)

I dag skal vi til fish-fry hos de amish. Det glæder jeg mig meget til!

Camp og ankomst

Okay, så jeg vil bare prøve at forklare lidt mere detaljeret hvad jeg har oplevet indtil videre, da det egentlig var min mening med denne blog fra starten af. Jeg undskylder på forhånd hvis det bliver et langt og kedeligt indlæg, men det er også kun til de interesserede :-)

Som i jo ved rejste jeg den 24. juli fra København til Boston via Island. Det var en lang tur, og ikke nok med det skulle vi vente i omkring 2 timer i boston på vores bus, og derfra var det en 3 timers tur i bus for at komme til campen. Jeg havde heldigvis en sidemakker at snakke med, så tiden fløj, og pludselig var vi der! Norwich University. Der ankom flere og flere elever hele tiden, helt indtil klokken 3.00 om morgenen den 25. 

Vi begyndte vores rigtige skema den 26. hvor vi havde english, geography, life in america og current issues. Vi var delt op i forskellige home rooms, jeg var for eksempel i Washington East, hvor der også var Washington West, South og North, og Madison, Franklin, og nogen andre jeg ikke kan huske! Senere på dagen var der to aktiviteter. Vi skulle lave 7 aktiviteter i løbet af camp for at graduere, jeg nåede kun 6 men jeg graduerede nu altså stadig, haha :p

En af dagene tog vi til Boston. Vi skulle afsted allerede ved 6 tiden så var vi derinde ved 10 tiden, og så havde vi ellers det meste af dagen for os selv inde i Boston. Byen er ikke noget at prale over vil jeg sige. Den er flot, men ikke WOW!

En anden dag var vi til baseball game. Jeg ville så gerne gribe en bold så jeg kunne tage den med som souvenier, og jeg var tæt på at have kunnet! Den landede i stolen foran mig, to til højre, og der var en der var hurtig! Damn it...

Vi var også på stranden, hvilket var rart for så kunne jeg sove lidt ud, haha. Man fik ikke sovet helt så meget som man gerne ville på camp! Jeg faldt i søvn og fik en lille solskoldning på min mave, men det var det værd, for jeg var træt! 

Den sidste dag på camp fik vi taget EF billede. 

Alle 500 elever er på dette billede, og på den nederste gren på F'et, nederst til højre sidder jeg med en rød trøje på!

Det var underligt at forlade camp. Fredagen forgik sådan at vi stod op normalt til morgenmad klokken 7-8.30, og timer klokken 9. Dette var dog kun 15 minutters timer. Så efter timer havde vi graduering. Så havde vi en masse freetime, og lunch og så noget. Vi skulle desuden også have vores kufferter klar og stilt ned i et rum. Og efter dinner havde vi en dance og en surprise 21.30. Dette var fyrværkeri i massevis! Jeg skulle med en bus klokken 00.30, og på det tidspunkt at de kaldte på min bus, stod jeg ude på toilettet med 2 af mine veninder. Så det blev en meget underlig afsked. 

Turen til Boston fra camp virkede ikke så lang da jeg sov stortset hele vejen. Jeg skulle med flyet 6.05 mod Madison via Minneapolis. Da vi checkede ind fandt vi så ud af at flyet var skiftet.. Så jeg skulle med flyet der gik via Detroit i stedet, og det gik 9.10, så jeg skulle vente 3 ekstra timer. Heldigvis mødte jeg en ven hjemmefra som havde været på Bryant campen, så vi sammen med hans andre venner, gik og sludrede indtil de skulle med deres fly klokken 7. Så gik jeg ned til min gate. 

Turen til Madison var egentlig meget nem, Detroit lufthavn er syg! Der er toge inde i lufthavnen for at blive transporteret fra gate til gate! 

Mit fly til Madison var meget småt. Der var kun to sæder på hver side, og på nogen sider kun et sæde. Og det var som om man kun nåede op i luften, og så skulle man lande igen.

Da jeg endelig landede i Madison var jeg enormt træt! Monica, Rick, Brayden, Kelly, Jake, Kristin, Alan og Kylee var der alle og tage imod mig! Vi tog ud og spise og derefter hjem, som er en halvanden times kørsel, så både Brayden, Monica og jeg faldt i søvn. 

Da vi kom hjem fik jeg pakket ud, og vi snakkede om at vi skulle have lasagne, og jeg sagde jeg ville tage en lur inden mad, men jeg kom bare aldrig ud igen.. Jeg vågnede først igen klokken 8 den næste morgen.. Jeg var vist træt! 

Okay, dette var camp og hvordan jeg ankom. Resten må komme i et andet indlæg! 

Første indtryk af Wisconsin

Jeg elsker allerede Wisconsin! Her er fredeligt og roligt (bortset fra vores nabo's hunde som gør konstant...). Jeg bor i en lille by, som hedder Wonewoc. Alle kender alle, hvilket er rigtig hyggeligt. Jeg skal gå på en skole med alle klassetrin fra 0. til 12. I high schoolen er der der kun 100 elever, hvor 6 af dem (inkusive mig) er udvekslingsstudenter. Jeg har forleden været oppe på skolen og få lavet mig skema, som ser sådan ud: 

1. semester: 

1. time - US History

2. time - Integrated math I

3. time - English/lang arts 

4. time - Phy ed (ligesom idræt)

5. time - Ceramics/Pottery

6. time - Psychology

7. time - Year Book

8. time - Study hall

2. semester:

1. time - US History

2. time - Integrated Math I

3. time - English/lang arts

4. time - Drawing

5. time - Year book

6. time - Digital Photography

7. time - Food Product Processing

8. time - Study hall

Her hvor jeg bor skal man køre langt for at komme nogen steder, for foreksempel at købe ind i walmart. Det er en times kørsel ind til en by, og på vejen ser man: Mange store gårde, mange køer, store sten (ligner små bjerge), SMÅ byer, og meget ingenting... Og her er meget lækkert ost :-) 

Imorgen skal vi til fish-fry hos de amish (her er også mange amish), hvor vi kommer og kan spise en masse fish fry og is og sådan som de selv har lavet! Det glæder jeg mig til!

Wisconsin!

Jake(Kelly's forlovede), Brayden(værtsbror), mig, Monica(værtsmor), Rick(værtsfar), Kelly(værtssøster), Kristin(værtssøster) og Kylee( Kristin og Alan's barn) - Alan tager billedet og er Kristin's forlovede:-)

Jeg er ankommet godt hos min familie i Wisconsin, og falder mere og mere til som dagene går. De er nogen dejlige mennesker! Dette er i lufthavnen 3/8, efter aflyste fly og lang ventetid i Boston og døgn uden søvn. Men jeg ankom, og nyder nu min tid som udvekslingsstudent i ostestaten :-)

Fødselsdags pakke!

Blev vækket 3 timer før mit vækkeur på grund af posten ringede på døren. Jeg var hurtigt, og sagde til min søster at hun skulle åbne fordi jeg mente det var posten med noget jeg har bestilt for en uges tid siden på nettet. Men da jeg fik pakken og jeg så at der stod det var fra Monica i Wisconsin, blev det pludselig meget mere spændende.

Fik en hel masse amerikansk slik, mac and cheese, fødselsdags kort og t-shirts til mine forældre, min søster og jeg :-)

Bombardering med info, det ka' vi li'

Billede lånt (snuppet) af www.wonewocwisc.com

Wonewoc, i forhold til hvor det ligger i Wisconsin. Billede fra Google maps.

Mit fremtidige hjem, Wonewoc. Billede fra google maps.

Så har jeg haft kontakt med min Amerikanske familie! Jeg mailer med Monica, som er moren, og hun virker til at være rigtig sød. Jeg skrev til dem allerede samme dag som jeg fik at vide, at de var min værtsfamilie, altså igår, og de var også overraskede over at høre fra mig så hurtigt. Monica fortalte lidt omkring dem allesammen, hvad de kunne lide osv. Summering: 

Monica er som tidligere nævnt 39 år, hun arbejder på en baby products factory, lige præcis som hvad, det ved jeg ikke. Udover det arbejder hun også for EF, som koordinator. Jeg bliver familiens 4. udvekslingsstudent, de har boende. Monica kan godt lide at være sammen med sine venner, gå i biografen, spille kort, bruge tid med familien, bage og læse en god bog. 

Rick er 42 år og arbejder som truck dispatcher. Han kan godt lide at jage og fiske, træne fodbold (gætter på amerikansk) og basketball, spille kort, bruge tid med familie og venner, og så har han en sjov form for humor til tider. 

Brayden er 14, bliver dog 15 inden for de nærmeste uger. Han skal gå på samme skole som jeg skal, hvilket jeg egentlig er glad for, for så har jeg en som jeg kender til at holde mig lidt til i starten. Han kan godt lide computerspil og at bygge ting. 

Både Kristin og Kelly går på college og bor for dem selv, som EF også havde forudset. Kelly er den yngste på 20 år, og er også forlovet med Jake, som hun også bor sammen med. De bor i en by, som hedder Edgerton. Kelly går på college i Madison, og læser til at blive Human Resource person. Kelly og Jake har en hund, som hedder Tyson. 

Så er der Kristin, hun er 21 og går også på college i Madison. Hun læser til at blive sygeplejerske. Hun bor sammen med sin kæreste Alan. Hun og Alan har også sammen et barn, en lille pige som hedder Kylee. Hun er rigtig sød. 

De allesammen lyder til at være rigtig søde, og jeg kan virkelig ikke vente til den dag jeg endelig får æren af at møde dem, og snakke med dem endelig. 

Jeg skal gå på Wonewoc Center School sammen med min værtsbror, Brayden, som pt. går i 8. klasse. Wonewoc Center School er en meget lille skole på omkring 110 elever fra børnehaveklasse til 12. klasse, har Monica skrevet. Jeg har altid håbet på at få en lille high school, men da jeg fandt ud af hvor lille den her var blev jeg godt nok en del overrasket må jeg indrømme. Jeg havde tænkt at en lille skole var en med omkring de 300-400 elever, så jeg skulle lige synke den. Men nu er den sunket. 

Jeg har på kortet ovenover tegnet en sort plet dér hvor google maps siger, at skolen ligger. Jeg skal bo ca. 1 mil der fra, altså omkring 1,6 km. På kortet er det lidt nedenfor 'A' pilen. Jeg skal tage skolebussen i skole, hvilket jeg er glad for selvom der egentlig ikke er så langt. Det er en del af den amerikanske kultur ville jeg i hvert fald mene - hvilket jeg glæder mig til at opleve. Den store gule skolebus, som ankommer hver morgen, og hver eftermiddag efter skole!

I starten var jeg også lidt skeptisk overfor hvor lille byen var. Jeg har læst på wikipedia at der var omkring 800 indbyggere, hvor der på dokumentet om min familie, som jeg har fået tilsendt med posten i dag af EF står, at der er 1000-5000 indbyggere (what to trust???). Det var godt nok kun i et øjeblik jeg havde mit skeptiske mode, for min far som er meget interesseret, og som har haft fri i dag og muligvis ikke har haft andet at lave, har haft rigeligt med tid, og derfor fundet byens hjemmeside. Der har jeg læst lidt om lidt forskelligt, og jeg så for eksempel hurtigt at det ikke bare var en lille og død landsby - der var massere butikker, caféer osv. Og udover det, så arrangerer de også en hel masse forskellige ting hele tiden, socialt. Det hele så rigtig hyggeligt og fint ud, og lige som noget jeg kunne slå mig ned i. Og så gør det mig egentlig ikke noget at det ikke er 30 grader året rundt. Det er jeg jo vandt til :-p

Familien har også to hunde - Lillie som er golden retriver/sort labrador blanding, og Lacey som er en sort og hvid, chokolade labrador/boardar collie blanding. Jeg savner virkelig meget at have hund i hjemmet, så det kan slet ikke beskrives hvor glad jeg blev, for at de havde de hunde! Og har indtil nu set billede af Lacey - hun ser rigtig sød ud!

Nu skal det ikke være fordi jeg skal opdatere hver eneste dag for at sige at jeg har noget nyt at sige om det her, det hele er bare meget nyt og spændende for mig stadig, så bær over med mig :-)

The best day in who knows how long

Billede taget fra my.ef

At skrive som overskrift "VÆRTFAMILIE FUNDET, YAHUU" ville være alt for oplysende. Men hey - jeg har fået min værtsfamilie! EF ringede til mig imens jeg havde time, og da jeg efterhånden har haft åbenbart en del telefonkontakt med EF, kunne jeg udfra nummeret se, at det var dem, som havde ringet. Jeg begyndte derfor at forestille mig diverse ting de mon kunne ringe til mig og fortælle mig. Hver gang jeg tænkte på familie, fik jeg kriller i maven, så jeg ville egentlig bare ringe tilbage. Heldigvis var der kun 10 minutter tilbage af timen, og jeg fik strakt ringet tilbage. "Jo Laura, nu skal du høre. Jeg ville jo egentlig ringe til dig, for at fortælle dig, at du har fået en værtsfamilie!" Jeg blev glad, kan jeg godt lige love jer for! Jeg var egentlig på vej til arbejde, men valgte alligevel at snakke videre med hende omkring min familie, og det viser sig at familien består af:

Moren hedder Monica, og hun er 39 år. Så er der faren, han hedder Rick og er 42 år. De har 3 børn, Brayden, Kelly og Kristin. Kelly og Kristin bor ikke hjemme, men Brayden, han er 1998'er, og er derfor kun omkring et år yngre end mig. Familien har 2 hunde, og de kan lide mange af de samme aktiviter som jeg, men også mange som jeg aldrig har hørt til før. Så det bliver spændende! Jeg har skrevet en lang mail til dem, tror det er på Monicas mailadresse, så nu kan jeg ikke andet end at vente spændt på et svar. Når jeg har lært dem bedre at kende, kan jeg selvfølgelig også skrive mere om dem her :-)
Jeg skal som det kan se ovenover på i staten Wisconsin, som er en nordlig stat. Jeg skal bo i byen, som hedder Wonewoc, og gå på Wonewoc Center School. Der er som jeg kan forstå ikke så langt fra hvor vi bor til skolen, så det er jo dejligt! Ovenover ses også en sang, som hedder 'Wisconsin' og er udført af mit all time favorit band, Bon Iver. 

Jeg kan godt lige sige jer - at tage på arbejde, velvidende om, at alle informationer om ens værtsfamilie venter hjemme på ens computer, det er ikke helt nemt! Koncentrationsniveauet går fra 10 til 0 på under 5 minutters telefonsamtale! Ej hvor er jeg glaaaaaad!!!