En sidste 'ses' til mange

Den sidste halvanden uge har været hektisk. Meget har været igang, vi har skulle lave mange ting, og selvom jeg har haft sommerferie har det ikke rigtig føltes sådan.
Lad mig starte med sidste onsdag, den 11. juni. Vi skulle ud og spise med vores yearbook klasse som en afslutnings-ting de gør hvert år. Men da jeg vidste at jeg skulle noget hver dag i weekenden, og ikke ville have tid til at pakke, begyndte jeg at pakke min kuffert den dag. Det gjorder mig super forvirret og stresset.
Jeg fandt min kuffert og håndbaggage frem, og åbnede dem på min gulv, og fandt først ud af hvilket tøj jeg ville have med hjem første gang jeg tager hjem, og hvilket jeg kunne lade ligge her for nu. Jeg kom ikke super langt, men da Monica så kom hjem var alt jeg kunne sige til hende "please come and help me". Så sad vi på min værelse i længere tid og prøvede at finde ud af hvordan og hvorledes med mine ting. Der gik det rigtigt op for mig at jeg kun havde en uge tilbage.
Senere mødtes vi så med yearbook klassen. Vi er en lille hyggelig klasse. Vi kørte til Wisconsin Dells, hvor vi så spiste på en restaurant, som hedder Monk's. Der fik jeg selvfølgelig en Philly cheesesteak sandwich. Yum yum! Det vil jeg savne!
Efter vi var færdige med at spise spurgte Mr. Chute, vores lære, os so om vi havde lyst til at tage ud og mini golfe eller noget i den stil. Det var alt sammen betalt for, da en lærer der går på pension i år, Mr. Kirch (min US History lærer i år), havde valgt at give os noget ekstra, fordi vi dedikerede vores yearbook til ham. Så det var som tak for det. Det var super sødt af ham! Så vi tog ud og minigolfe.
Cindy, Janina, Marcus og jeg var et hold sammen, og jeg vandt! Yay.

Lørdag tog vi til Madison, Rick, Monica og jeg. Der gik vi rundt på state street, som er gaden der inde hvor der er mange butikker og restaurenter og sådan. Så mødte vi Kristin, Alan og børnene, og snakkede lidt med dem, men vi tog hjem til dem senere også. Vi spiste frozen youghurt, og tog så hjem til Kristin for et stykke tid. Det var sidste gang jeg ville se Kristin indin Juli når jeg kommer tilbage, så det var ligesom vores afsked. Derefter tog vi hen til Texas Roadhouse, som også er en af mine favorit restauranter herovre, og Kelly arbejder der, så det er altid hyggeligt når vi kommer der og hun kan sidde og snakke med os lidt hvis der ikke er travlt. Det er super lækkert, maden!!

Kristin og jeg - en ussie, i stedet for selfie, som hun fortalte mig. Fordi der er mere en én person! Haha

Lille Kylie og jeg. Hun elsker og se sig selv, og tage selfies - eller ussies, haha

Søndag havde vi 2 afskeds/gaduation fester for henholdsvis Cindy og Ellie. Det var super hyggeligt til begge fester. Til Ellies fest var det aller sidste gang jeg ville se Ellie indtil vi vil besøge hinanden i vores lande, hvilket er ukendt hvornår vil ske. Så det var meget underligt at sige farvel. Det gik ikke helt op for mig endnu, dog. 

Til Cindy's afskedsfest. Rick, Cindy, mig, Monica. <3

Til Ellie's afskedsfest. Mig, Ellie, Janina, Cindy. <3

Mandag, eller igår, der kom Kelly hjem og hun tog mig ud for frokost på Culvers. Min sidste gang på Culvers! Trist. Det var super hyggeligt med lidt tid sammen med Kelly inden jeg rejser, for jeg er sikker på når jeg kommer tilbage vil hun være travl med forberedelser til brylluppet. 

Senere tog Monica og jeg hjem til Cindy for at sige farvel til hende. Hun er rejst hjem i morges, i dag, tirsdag. Det var utrolig hårdt! Cindy har været en af mine tætteste veninder i løbet af det meste af året, så tanken ved at vi ikke vil se hinanden hver dag længere er utrolig underlig. Men der er jo ikke andet at sige end at jeg må tage en tur til Taiwan en dag og blive bedre til at bruge skype! 

I dag når Monica kommer hjem tager vi ud og geocatcher tror jeg. Og så skal vi hjem til Janina og sige farvel til hende. Hun rejser i morgen aften. Nu bliver det hele lige pludselig så ægte. Torsdag klokken 13 Wisconsin tid flyver jeg. 

Vi ses lige om snart, Danmark!

Girls Scout talk

Sidste uge var Cindy og jeg i Reedsburg, hvor vi var inviteret af pige spejder gruppe lederne, for at komme og snakke om vores lande. Det er pige spejdere på 5-6 år, og da de lige for øjeblikket har et projekt igang omkring resten af verden, syntes de at det ville være interessant hvis vi kom og snakkede, og svarede på deres spørgsmål om hvor vi er fra. Nu er pigerne jo kun 5-6 år gamle, men der kom stadig utrolig smarte spørgsmål, som jeg slet ikke havde regnet med at få! Spørgsmål som om vi har en præsident, hvad side af vejen vi kører på, og en masse andet! De var utrolig nysgerrige og søde alle pigerne, også selvom de ikke havde nogen idé om hvor i verden hverken Danmark eller Taiwan ligger.

Vi fik maling på vores hænder og gav vores aftryk på en plakat, nær vores land, og skrev så vores navn under.

Her snakker vi til alle pigerne :-)

Gruppebillede - forresten ankom vi lige efter track træning, så vi var godt trætte!

I dag har det stormet meget af dagen. Lille Lacey er bange for torden, så hun lagde sig op til mig i sofaen igen. Kunne ikke lade være at tage et billede :-)

Fysisk lidelse gir' pote

Det er ikke underdrivelse. Jeg startede endelig til track and field, hvilket er - mere eller mindre - det amerikanske svar på atletik. Jeg er utrolig glad for at jeg er startet, da det er meget socialt, og alle er meget søde og rare og snaksagelige. Jeg vil dog også indrømme at det er det mest fysisk udfordrende jeg har tilmeldt mig til. Man ville nok tro det bare er at løbe rundt en hel masse - men det er det helt bestemt ikke. Lige i øjeblikket er vi indenfor pga. der stadig er is og sne på de stier vi vil løbe på når det bliver varmere, og det er desuden stadig minus grader udenfor (så det betyder ingen snak om hvor fantastisk vejret er i Danmark er tilladt, haha!). Så indtil nu løber vi "laps" rundt på skolen. 6 laps er 1 mil. Vi løber ikke bare laps dog, vi løber sådan hvor 1 = gå en lap, jog en lap og spurt en lap. Dem bliver der hurtigt løbet mange af, og jeg hilser bare at siger at man kommer til at hade trapper meget hurtigt! Derudover laver vi også andet træning som f.eks. i fitness rummet hvor vi har en trænings plan... Min pointe er at vi laver en masse! Jeg er helt bombet af energi når jeg endelig kommer hjem, men jeg har dog også en god følelse (bortset fra jeg ikke kan gå ordentlig endnu, fordi hele min krop er øm, haha). Det bliver dog bedre og bedre. Som dagene går løber vi mere og mere, men det bliver også nemmere og nemmere.
Det er i det hele taget rart at have noget at lave herovre efter skole. De få dage jeg ikke har haft noget at lave efter skole, har jeg bare taget direkte hjem efter skole og lavet ingenting. Jeg kunne ikke klare at gøre det i de sidste 3 måneders tid af skolen. Det ville være for kedeligt i længden.
Derudover vil jeg hilse og sige - fordi det er et godt stykke tid siden jeg har fået skrevet et indlæg sidst - at jeg stadig har det super godt. Det går godt både i fritid og i skolen. Forleden dag da jeg skypede med min søster og mine forældre snakkede vi om hvor mange dage der var tilbage inden jeg kommer hjem, og det overrasker mig hver eneste dag når jeg ser hvad dato det er, at det allerede er den dato - at jeg er så meget tættere på at skulle tilbage til Danmark. Jeg vil ikke hjem endnu! Jeg har det så godt her :-)
Jeg er dog også super spændt på til sommer når min søster og jeg rejser her over igen til min værtssøsters bryllup - vi snakker om det herovre utrolig ofte fordi mange af planerne er igang med at blive lagt, og jeg bliver mere og mere spændt hver dag. Vores gown-tingeling for graduation er vist også kommet ind, så vi kan hente den på skolen. Endnu en ting som får det til at virke som om det er så tæt på det hele. Det eneste, der ikke gør er at der stadig er sne og is udenfor, og at track kun lige er startet!

Forleden dag i cooking class kom der nogen millitær mænd ind og snakkede om den mad de spiser, hvilket er dette; MRE - Min var utrolig ulæks. Der var dele i den som var ok, som f.eks. min gatorade og peanutbutter, men ud over det, badr! Haha :)

Sødeste lille Jayden var på besøg sidste weekend fordi både Kelly og Jake skulle arbejde. Jeg elsker at jeg har kunne opleve mine 2 små søde "nevøer's" fødsel og første del af deres år!

Da jeg prøvede min veninde Ellie og ville se hvordan det så ud i min telefon's kamera, photobombed min lærer billedet - haha! Han er så sjov.

Badger game

Søndag tog vi til pige basketball kamp, da det var deres sidste hjemme kamp, og jeg endnu ikke har været til en badger kamp. Til jer, der ikke ved det; Badgers (grævling) er maskot for Madison College, og det er derfor dem eller Packers (som er vores professionelle football team), vi hepper på!
Det var utrolig sjovt. Vi tog afsted Rick, Monica, og alle Monica's elever undtagen Janina. Så vi var Moa (Sverige), Tsuki (Japan), Cindy (Taiwan), Ellie (Tyskland), og jeg. De er altid utrolig sjove at være sammen med! Så selv om turen var lang ind til Madison, fik vi tiden til at gå med at skråle til sange, og snik-snakke.
Det var også helt utroligt da vi endelig kom derind. Det var en meget tæt kamp, og det endte også ud i overtime. Jeg har set utrolig mange basketball kampe fra Wonewoc både drenge og piger, og på TV har jeg efterhånden også set utrolig mange college basketball kampe, men der er intet som at sidde der og følge med i det hele selv! Det var dog "kun" en pige kamp, så der var ikke helt så mange mennesker, og fordi drengene havde en kamp i en anden stat, var noget af bandet også væk. Men der var stadig en utrolig god stemning, og man kunne stadig mærke at det var hjemmebane! De er utrolig dygtige, og jeg er super imponeret. Badgers endte med at tabe i overtime med få point.. Øv øv.

Moa, mig, Cindy

Ellia, Moa, mig, Cindy, Tsuki

Ellie og Cindy 

Moa, Ellie, Tsuki, Cindy 

Mig, Cindy, Tsuki, Ellie, Moa 

Badgers!

Cheerleaders! 

The big screen (ja, det er os) :D

Cindy, Bucky, og jeg 

Holdet 

Bucky

Sadness is a blessing

....Med det menes, jeg har fået min information omkring hvornår jeg er sat til at skulle flyve tilbage til Danmark. Jeg havde ikke regnet med at få det at vide allerede i februar, men da Monica en dag til en basketball kamp kom hen og sagde hun havde fået en trist mail, og så fortalte at det var hvornår jeg skulle hjem igen, blev jeg også helt trist. Det er underligt at kunne have et tal på hvor mange dage jeg har tilbage på mit eventyr. Det gode ved at jeg skal tilbage til Danmark snart er selvfølgelig at jeg kommer til at se alle mine savnede igen. Så sadness (at jeg skal rejse) is a blessing (fordi jeg kommer til at se jer alle igen).
Jeg har slet ikke fået opdateret i utrolig lang tid, hvilket jeg til at begynde med gerne vil sige undskyld for. Jeg har haft utrolig travlt med skole, basketball og kampe. Skolen begyndte endelig at være nogenlunde regelmæssig igen, uden snefri dage og uden aflyste kampe, så det kørte ellers bare med lange dage og lange uger, da vi har haft mange kampe fra vinteren over som var aflyst, som vi nu har skulle spille sent. Jeg har spillet i en del kampe nu, og er blevet mere vant til at blive sat ind i spillet i stedet for bare at sidde på sidelinjen og kigge på.

Til denne kamp spillede vi mod vores egen skoles 5.-7. klasses drenge, fordi den skole vi originalt skulle spille imod ikke havde et JV team. Det var en sjov kamp da alle i salen heppede på alle, og det sjoveste af alt; drengene vandt, trods de var yngre. De er dog også utrolig gode, haha!
Det var valentines day sidste fredag, hvilket de går utrolig meget op i her ovre. På stortset alle skabe stod der buketter med blomster oven over, fra diverse personers kærester, og de gav hinanden overraskelser. Ugen inden havde sophmores solgt slik med søde quotes, som man kunne købe til hinanden anonymt. Jeg fik 2, en pose sweethearts, der sagde "You're a sweetheart" og et bolsche der sagde "You shine bright like a dimond". Ved stadig ikke hvem de er fra!
Fordi vi havde en kamp den fredag, havde en af forældrene taget lasagne og andre goder med til skolen efter vi fik fri, og så havde vi en team middag inden kampen.

Katie, Ashley, Lesa, mig, Lexie & Sara

Cindy, Carly, Dani, Madisyn, Kylie, Kelsey, Emma & Megan + Lexie & Sara

Cindy mig og Megan 

Squirrel! 

Lol

Da jeg skulle oversætte noget tekst til en dame i New Lisbon, havde jeg min computer med i skole den dag for at arbejde på det. Jeg arbejder stadig på at få det oversat for hende. Da jeg var i New Lisbon for at spille kamp mødtes jeg med hende, og det var en Skudsmaalsbog hun engang havde fundet fra en af hendes slægtninge, hvilket jeg synes er utrolig spændende. Hun har selv været i Danmark 4 gange, og har familie som kommer fra Roskilde. Jeg elsker at jeg kan hjælpe hende med at oversætte det så, og da jeg snakkede med hende elskede jeg at hun var så interesseret i Danmark, fordi hun selv havde rødder derfra. 

Denne weekend var Kelly og Jake også hjemme, da Kelly havde en Lia Sophia fest søndag. Lia Sophia er et smykke mærke, så en fest går ud på at der kommer en medarbejder som sætter en hel masse sjov op og fortæller en masse ting, og så køber vi de smykker vi vil bruge til Kelly og Jakes bryllup. Jeg endte med at bruge omkring 200 dollars den dag, da jeg også bestilte den kjole jeg skal have på til hendes bryllup. Der er en speciel udvalgt som vi skal have på, da jeg er en af de 7 escorts. Men så er det i det mindste overstået, og jeg behøver ikke tænke mere over det de næste 5 måneders tid til jeg kommer tilbage igen.
Jeg fik også en lille valentins gave af min søde nevø, Jayden.

Lidt tilfældige billeder fra ture til og fra basketball games, og fra den dag vi tog basketball billeder.. Det bliver utrolig underligt når der pludselig ikke er basketball igen. Jeg står dog i et dilemma. Hvad sport skal jeg vælge til foråret? Softball eller track? Eller ingen sport? Hmmmmm...........

Håber alt går vel i Danmark, og så ses vi jo lige om snart.. :-)

På det seneste har jeg...

Tilbragt tid med min bench-buddy, Cindy. Hverken Cindy eller jeg spiller specielt meget i basketball kampene, så vi har nu valgt at kalde os for bench-buddys, fordi det meste af tiden til kampe bliver brugt på sidelinjen. Personligt har jeg det fint med det, da jeg ikke ved hvad jeg laver når jeg endelig kommer ud på banen, og det stresser mig altid ud, haha. Jeg nyder altid basketball træningerne, men af én eller anden grund bliver jeg altid utrolig nervøs til kampene. 

Taget en hel masse billeder af drengenes basketball kampe, til dette års yearbook. Boys basketball er min side i yearbook, så det er mig der står for layout og billeder og hele molletjavsen. Jeg synes det er meget sjovt fordi jeg elsker at tage billeder, og med yearbook har jeg en god undskyldning for at lufte mit kamera engang imellem. 

Stået i concessions for volleyball. Det gjorde jeg til den sidste drenge basketball kamp. Cindy og jeg tog 2nd half af varsity kampen fordi ingen andre havde skrevet sig op for der, og fandt ud af at det er fordi man skal vaske op og rydde op når man er færdig. Derudover fik vi lov til at spiser rester af popcorn og pizza, så vi blev hurtigt enige om at en anden gang ville vi hellere end gerne være frivillige til 2nd half! 

Jeg har selvfølgelig lavet andre ting end disse, men jeg må indrømme at jeg er utrolig dårlig til at få taget billeder af mine hændelser når noget sjovt sker. 

Et eksempel på noget stort der er sket lige her for tiden er;

1. semester er slut. Jeg har en fridag i dag pga. det, så imorgen starter 2. semester, og dermed 2. halvdel af skoleåret. Allerede! Jeg kan nu med glæde lys i mine øjne smide mit psykologi hæfte ud og sige at jeg er færdig med det! I stedet for det skal jeg have madlavning. 

Udover det skal jeg til at søge ind til mit gymnasie i Danmark nu. Jeg fik en mail fra min UU-vejleder forleden dag, som sagde at det var tid til at søge ind. Tiden sniger sig forbi, og lige straks er det mig der får lov til at starte i gymnasiet. Jeg vil ikke hjem endnu. Det føltes lige lovlig tidligt at jeg skulle søge på gymnasiet, men det er jo selvfølgelig allerede januar. 

Monica tog til New Orleans i dag. Hun tog hjem til Kelly og Jake i går. Hun kommer hjem igen på mandag. Hun skal i New Orleans til det nationale møde for EF. Så denne uge er det kun mig, Rick og Brayden i huset. 

Basketball og snefri

2 ting, som har fyldt meget i Wonewoc's og dermed min hverdag de seneste uger. Basketball fordi jeg spiller på skolens Junior Varsity hold - har indtil videre kun spillet i 2 af vores 5-6 kampe, men antallet af kampe vil jeg dog komme mere ind på.
Vi havde de utroligt kolde dage med ned til -43 grader, og så var der en dag hvor det havde varmet op helt op til 5 grader (hættetrøje vejr, juhuu!) og dagen efter begynder det at regne og fryse igen, så vejene bliver utrolig glatte. 3 kampe har vi fået aflyst på grund af vejret. I dag havde JV vores første kamp siden engang i december. Varsity havde en kamp sidste uge, dog.
Jeg føler mig mere og mere sikker ved at spille basketball. I starten var jeg rædselsslagen ved at blive sat ind i en kamp fordi de tager spillet så særiøst, og hvis man gør noget forkert, ville jeg være bange for at de ville blive sure på mig. Men nu er jeg lidt mere chill omkring det. Og jeg kender en del af deres plays en del bedre, jo mere vi øver dem.

Helt til venstre ses Rick, og så mig, Kylie, Lexie, Dani, Megan, Coach Conley, Johanna & Megan. Dette var vores sidste kamp før i dag i Brokwood, og vi vandt denne kamp.

1, 2, 3, WOLWES!

Warm up