Viser opslag med etiketten weather. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weather. Vis alle opslag

12. marts 2014

Fysisk lidelse gir' pote

Det er ikke underdrivelse. Jeg startede endelig til track and field, hvilket er - mere eller mindre - det amerikanske svar på atletik. Jeg er utrolig glad for at jeg er startet, da det er meget socialt, og alle er meget søde og rare og snaksagelige. Jeg vil dog også indrømme at det er det mest fysisk udfordrende jeg har tilmeldt mig til. Man ville nok tro det bare er at løbe rundt en hel masse - men det er det helt bestemt ikke. Lige i øjeblikket er vi indenfor pga. der stadig er is og sne på de stier vi vil løbe på når det bliver varmere, og det er desuden stadig minus grader udenfor (så det betyder ingen snak om hvor fantastisk vejret er i Danmark er tilladt, haha!). Så indtil nu løber vi "laps" rundt på skolen. 6 laps er 1 mil. Vi løber ikke bare laps dog, vi løber sådan hvor 1 = gå en lap, jog en lap og spurt en lap. Dem bliver der hurtigt løbet mange af, og jeg hilser bare at siger at man kommer til at hade trapper meget hurtigt! Derudover laver vi også andet træning som f.eks. i fitness rummet hvor vi har en trænings plan... Min pointe er at vi laver en masse! Jeg er helt bombet af energi når jeg endelig kommer hjem, men jeg har dog også en god følelse (bortset fra jeg ikke kan gå ordentlig endnu, fordi hele min krop er øm, haha). Det bliver dog bedre og bedre. Som dagene går løber vi mere og mere, men det bliver også nemmere og nemmere.
Det er i det hele taget rart at have noget at lave herovre efter skole. De få dage jeg ikke har haft noget at lave efter skole, har jeg bare taget direkte hjem efter skole og lavet ingenting. Jeg kunne ikke klare at gøre det i de sidste 3 måneders tid af skolen. Det ville være for kedeligt i længden.
Derudover vil jeg hilse og sige - fordi det er et godt stykke tid siden jeg har fået skrevet et indlæg sidst - at jeg stadig har det super godt. Det går godt både i fritid og i skolen. Forleden dag da jeg skypede med min søster og mine forældre snakkede vi om hvor mange dage der var tilbage inden jeg kommer hjem, og det overrasker mig hver eneste dag når jeg ser hvad dato det er, at det allerede er den dato - at jeg er så meget tættere på at skulle tilbage til Danmark. Jeg vil ikke hjem endnu! Jeg har det så godt her :-)
Jeg er dog også super spændt på til sommer når min søster og jeg rejser her over igen til min værtssøsters bryllup - vi snakker om det herovre utrolig ofte fordi mange af planerne er igang med at blive lagt, og jeg bliver mere og mere spændt hver dag. Vores gown-tingeling for graduation er vist også kommet ind, så vi kan hente den på skolen. Endnu en ting som får det til at virke som om det er så tæt på det hele. Det eneste, der ikke gør er at der stadig er sne og is udenfor, og at track kun lige er startet!
Forleden dag i cooking class kom der nogen millitær mænd ind og snakkede om den mad de spiser, hvilket er dette; MRE - Min var utrolig ulæks. Der var dele i den som var ok, som f.eks. min gatorade og peanutbutter, men ud over det, badr! Haha :)
Sødeste lille Jayden var på besøg sidste weekend fordi både Kelly og Jake skulle arbejde. Jeg elsker at jeg har kunne opleve mine 2 små søde "nevøer's" fødsel og første del af deres år!
Da jeg prøvede min veninde Ellie og ville se hvordan det så ud i min telefon's kamera, photobombed min lærer billedet - haha! Han er så sjov.

21. februar 2014

Snefri dage

Jeg vil tage min snefri dag til at forklare hvad jeg får dagene til at gå med når jeg nu har snefri, og hvorfor jeg har snefri så ofte. Jeg har fået forklaret mange gange at jeg er kommet til Wisconsin på et rigtig dårligt tidspunkt, hvad vinteren omgår. Det har altså været en vinter lidt udover det sædvanlige i år, men jeg klager ikke (måske lidt når det er -40 grader, men hvem ville ikke...). Fra min synsvinkel synes jeg ikke det er en forfærdelig vinter, for hvis det var en medium vinter hele vinteren igennem, kunne jeg lige så godt have været hjemme i Danmark.
Da jeg fandt ud af jeg skulle bo i Wisconsin, i starten tænkte jeg "Scandinavisk vejr" - og så researchede jeg lidt, og læste at det skulle være varmere end Danmark om sommeren og koldere end Danmark om vinteren. Med det læst, håbede jeg inderligt at det ville blive varmere om sommeren og koldere om vinteren, så jeg kunne opleveve en forskel fra det jeg kommer fra. Og jeg kan love jer for, at det har jeg!
Sommeren over har jeg aldrig oplevet så varmt og fugtigt vejr som Wisconsin har (ikke andet end hvis man rejser til syden). Der er selvfølgelig koldere dage ind i mellem, men jeg ankom vist en uge efter en masse regnvejr, og da jeg så kom var det utrolig varmt og fugtigt. Jeg vil så indrømme og sige at jeg foretrækker det danske varme, for fugtig varme er ikke helt til at holde ud når det bliver rigtig varmt.
Da det så blev vinter var det som om de skippede efteråret, og gik direkte til de koldere grader. Vi har haft minus grader som jeg aldrig før har oplevet i mit liv. Helt ned til -43 med vindpust. Det var sådan så en dag efter at have været i bad, lukkede jeg en af hundene ud, og på den korte tid jeg var udenfor frøs noget af mit hår til is.
Så hvorfor har vi så mange snefri dage? Det lever ikke helt op til sit navn, for jeg mener ikke vi har så meget sne. Jeg har før i mit liv oplevet mere sne end jeg har i år. Vi har haft mange skolelukninger på grund af kulden. Det var for koldt til at skolen kunne være åben. Der er også nogen dage med glatte veje, og sne. Og fordi de fleste køre med skolebusser, og der er utrolig mange ude på landet hvor sneploven ikke kommer ud, så ville det være for farligt at køre derud med en skolebus hvis der var glatte veje eller sne.
Når jeg har snefri, sidder jeg som regel bare herhjemme og laver lektier og projekter på forskud, spiser, stener, sover......... Dræber tiden!
Det er dog træls for dem i skolen som ikke graduerer, for efter sidste skole dag, skal de til at gå i skole alle de dage som vi har haft snefri. Jeg behøver selv ikke at gøre det, da jeg graduerer sammen med seniorerne, og der er så mange snefri dage så de ender nok med at gå i skole stadig når jeg går hjem, haha :D Ej, det ved jeg dog ikke!
Men i hvert tilfælde; jeg har aldrig i mit liv haft en snefri dag før jeg kom her (så vidt jeg husker i hvert tilfælde). Selvom jeg i Danmark gik på en skole hvor der var skolebusser der hentede elever ude på landet, så blev skolen ikke aflyst på grund af sne.

Håber i har det godt med jeres forår i Danmark. Der går nok nogen måneder endnu inden det rammer Wisconsin :)