Viser opslag med etiketten Denmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Denmark. Vis alle opslag

19. marts 2014

Denmark equals what?

Kan du finde Danmark?
Hvad er Danmark? Hvor er det henne? Hvad land hører Danmark til? Hvor kommer jeg egentlig fra?
For overraskende mange personer på min lille skole er det først gået op for dem her inden for den seneste tid at jeg er fra Danmark, og ikke fra Tyskland eller Sverige. Vi startede ud med  at have 3 tyskere på vores skole, og det var nemt, især i klasser hvor der var 4 udvekslingsstudenter; de tre tyskere, og mig, at alle troede at vi alle var fra Tyskland. Der er nu "kun" 2, men det er ikke en stor forskel. Det er nu meget sjovt som folk reagerer når de finder ud af hvor jeg egentlig er fra. Inden jeg kom herover har jeg hørt mange sjove kommentarer omkring hvad amerikanere kunne finde på at sige om Danmark, og jeg har nu fået bevist at de færreste amerikanere virkelig ved hvad Danmark er og hvor det er!
Mange tror Danmark er en by, de bliver overraskede når de hører vi har McD (selvom det siger i reklamer at det er serveret internationalt). En dag da jeg var til en movienight og vi så en film med Channing Tatum, snakkede de om hvor lækker han var eller noget i den stil, og jeg gav en kommentar, hvortil de svarede "Snakker Monica og Kelly meget om ham hjemme hos dig?" og jeg var lidt forvirret og svarede nej. De mente fordi jeg kom fra et andet land hvor jeg nok ikke havde hørt om ham før, så måtte jeg nok have hørt om ham før fordi de snakkede om ham hjemme hos min værtsfamilie. Dertil svarede jeg at Danmark godt nok var lille, men vi havde dog internet og TV. Haha!
En dag da jeg kom ind til study hall, havde min lærer, åben bart en lyst til at vide en hel masse om Danmark. Så hans første spørgsmål; "Danmark, er det ikke der, hvor alle ryger og tager stoffer?" - nej - "Er det så ikke der hvor de laver stinkende ost?" - jo - "Cophenhagen.. Er det ikke der hvor de laver chewing tobacco?" det ved jeg så ikke, men jeg ved dog der er et mærke der hedder Copenhagen, så når jeg siger til folk jeg bor en time fra Copenhagen, kommer de somme tider med en kommentar om chewing tobacco. Haha. Danmark=stoffer og ost.
Min favorit var dog en dag til en basketball kamp hvor der sad nogen drenge fra junior high nogen sæder foran mig og dem jeg sad med, og de blev ved at spørge Cindy spørgsmål. Da hun så gik ud og skulle købe noget eller noget i den stil spurgte de så hvor jeg kom fra og jeg spurgte dem om de vidste hvor Danmark var, og en af dem svarede "Ja, nord øst fra Canada" - han var overbevist om at jeg kom fra Grønland for en eller anden grund. Haha!
Jeg har nogen gange også fået tildelt landene Canada, England og Grønland. Selv en dommer til vores hjemme basketball kampe mente bestemt jeg var fra Canada eller England.
Så sent som i dag var der 2 - en jeg har cooking med og hans kæreste, som stødte ind i mig ved mit locker, hvor han sagde til hans kæreste "Du er i vejen for Denmark", og hun var så forvirret fordi hun troede jeg var fra Tyskland, men han kalder mig Denmark. Og en lærer som jeg ikke engang har i nogen timer kom hen og snakkede med mig om hvordan vi burde lave en god traditionel tysk middag for cooking class.
Jeg nyder at fortælle interesserede folk omkring Danmark, og synes det er sjovt når de kommer hen og spørger om ting omkring Tyskland eller Sverige. Det er sjovt at se hvor lille Danmark er, ikke kun i størrelse, men åbenbart også i indflydelse på amerikanske teens.

28. december 2013

Den grønne og røde højtid

Første jul i et andet land og på egne ben er nu oplevet. Det var ikke som jeg havde troet det ville være, men jeg har absolut intet at klage over. Jeg har haft en helt fantastisk jul med en (eller rent faktisk to...) fantastisk familie, og så har jeg spist lidt for mange småkager!
Min jul startede den 24. december, med et skypeopkald hjem til Danmark. Klokken var kun 13 her, men hjemme var de allerede færdige med at spise og klar til at danse omkring juletræet inden pakkerne skulle pakkes op. Alle havde så mange spørgsmål til mig, det var rigtig skønt. Jeg fik også lov til at 'se på' mens de dansede rundt om juletræet, og da de sang 'nu det jul igen' og løb huset rundt, var jeg med rundt. Det var utrolig skønt at få den oplevelse at kunne være med til deres juleaften imens jeg sad hele vejen her ovre og min jul ikke rigtigt var begyndt endnu.
Den 25. vågnede jeg og hjalp til med at få lavet det sidste mad, og omkring ved 10 tiden når alle var her, blev gaverne delt ud af lille Kylee, så godt hun ellers kunne. Der var så utrolig mange gaver at det også tog utrolig lang tid. Jeg tror ærligt talt ikke jeg har oplevet en jul med så mange gaver før. Eller måske virkede det bare ekstra overvældende fordi vi alle åbnede dem på samme tid, og det er jeg ikke vandt til.
Omkring klokken 13, efter alle gaverne var åbnet, spiste vi vores jule-måltid. Det var sådanset det samme som til thanksgiving. Kalkun, ham, kartoffelmos, majs, ærter, filling, osv osv osv.. en masse godt! Yum yum :D
Resten af aftenen spillede vi spil og hyggede os sammen allesammen.
Det var meget anderledes hvordan min jul var i år. Lige fra at bruge min 24. december på at skype med min familie i 45 minutter og derefter bage julekager, og spille spil, til at åbne vores gaver inden vi spiste vores julemiddag. Det er som om det hele var omvendt. Men det gør ikke noget. Hvis det ikke var anderledes, hvad var der så sjovt ved det? Hvad var så pointen ved at være væk for at opleve noget nyt, hvis det var det samme som der hjemme?
Jeg har alt i alt haft en helt fantastisk jul, takket være min fantastiske værtsfamilie og familie hjemme i DK. Tak!
Fjolle-familie-billede, imens jeg er på skype, juleaften dansk tid. 
Fra venstre: (stående) Morbror Jan, søster Sahra, Fætter Simon, Far, Tante Pu, Morbror Allan, Elin, Tante Dorte, (på gulvet), Mor og Kusine Isabella, Kusine Emmy, Zia (hund) og Kusine Mette.
COOKIES :D 
Favorit ting ved jul :p 
Alle gaverne under træet!
Grandpa and Sy
Grandma and Jayden 
Ky hjalp godt til med at dele gaverne ud 
Ky multitasker med at dele en gave ud og spise småkage

11. december 2013

You know you're danish when........


  • you think "Ich bin böse und knalle mit den Tür" is hilarious.
  • you know that your national language is danish, not dutch (or german).
  • you make fun of swedes.
  • you make fun of germans.
  • you're not religious, but still pay church taxes.
  • you're getting paid to study.
  • people think you're dutch.
  • you think it's the funniest to make people from other countries say "rødgrød med fløde".
  • you arrive too late at the train station because you expect DSB to be even later than that.
  • you think the drive from aalborg to copenhagen is deathly long.
  • you know there is no such thing as bad weather, only bad clothing.
  • you get angry when people ask you wether denmark is the capital of sweden.
  • you think german was the worst class in school.
  • you know that LEGO is the greatest danish invention ever.
  • people walking in bicycle lanes pisses you off.
  • you tell every non-dane that Viggo Mortensen is of danish descent.
  • you think Casino Royale is a great movie, only because Mads Mikkelsen was in it.
  • you consider 65F / 18C to be summer. 
  • you don't see "blåbærsyltetøj" as a hard word to pronounce.
  • you start wearing short as soon as the temperature hits 60F/15C.
  • you own a vacation house less than an hours drive away.
  • you consider "putting down your tree shoes" as a very bad thing. 
  • going on a roadtrip to germany means you need to restock.
  • you know that the stores close at 6 pm at saturdays, and sundays are resting days for the whole country.
Har fundet disse på nogen forskellige hjemmesider, mest fra www.youknowyourdanishwhen.com, og jeg kunne ikke lade være at dele det med jer; jeg synes det var alt for genialt :-)

1. december 2013

GENIALITET

Har lige opdaget af både TV2 og DR1 har julekalender til rådighed - vist nok helt gratis!!! Jeg undskylder min begejstrning, men dem der kender mig ved hvor glad jeg er for december og jul, og dansk julekalender har bare altid været en del af det. Og så er jeg ligeglad med at jeg ikke er 10 år længere, det er 1. december, og det skal fejres!
Til andre juleglade udvekslingsstudenter, kan jeg muligvis hjælpe her:

3. november 2013

Kulturforskelle, mere gennemtænkt

Når jeg siger "mere gennemtænkt" mener jeg at det er mere gennemtænkt end når jeg får ca. 2 sekunder til at svare på spørgsmålet "so how do you like living in wisconsin so far?" eller "what is the biggest difference from your country and here?". Jeg har aldrig ordentlige svar til de spørgsmål, selvom jeg bliver spurgt det samme hver eneste gang jeg møder nye mennesker, så jeg burde vel have forberedt en hel tale nu, eller hvad? Men jeg svarer altid kun noget lignende "I like it very much" eller "everything is bigger here" selvom i virkeligheden når jeg tænker over det, så er der så meget mere til spørgsmålene, som jeg sagtens kunne svare!

Hvad er egentlig den største forskel imellem Danmark og USA?
Jeg tror ikke jeg ville være i stand til at svare på det, så lad mig korte det lidt ned og sige forskellen mellem Danmark og Wisconsin.

Der er utoligt lange distancer til alt, så hvis vi skal købe stort ind skal vi køre i hvert fald 45 minutter hvis ikke en time for at komme ind til en ordentlig butik. Og apropos at køre - så ved de fleste af jer vel også at teenagere allerede kan få deres kørekort som 16 årige herovre. For at det ikke skal være løgn, så kan de allerede få deres permit når de er 15 1/2 år, hvilket betyder at de kan køre i en bil sammen med deres forældre og søskende. Og ikke nok med at de får deres kørekort som 16 årige, men når de så endelig har deres kørekort, så kører de også rundt overalt. Selv i en lille by som Wonewoc hvor jeg bor - alle kører eller tager bussen til skole. Jeg tror jeg har set 5-10 cykler, og de var for det meste de mindre børns. Jeg bor lige ved siden af en cykelsti - bogstaveligt talt, de kan kigge ind af mit vindue hvis de ville - og jeg tror jeg har set 10 cykelister i hele mine 3 måneder her.

Men det er ikke den største forskel, ville jeg nok sige. Den største forskel er nok at alle snakker engelsk, og valutaen er dollars. Men det siger vel lidt sig selv?

Er folk virkelig så flinke i USA som alle siger de er?
Lige siden jeg kan huske, har jeg altid fået fortalt at Amerikanere er utrolige snaksagelige og rare. Det er blevet beskrevet som sådan; selvom folk ikke kendte hinanden ville de hilse eller i det mindste smile til hinanden, og kunne nemt starte tilfældige samtaler op, igen stadig selv hvis de ikke kendte hinanden.
Mit indtryk indtil videre er således; det er delvist korrekt. Når vi sætter det op ved siden af Danmark, hvor folk knapt nok vil smile til en fremmed på gaden, og absolut ikke vil snakke med fremmede folk, så er det meget underligt. Jeg har oplevet mange gange hvor folk bare har gået hen til mig og hilst og begyndt at snakke til mig, når jeg har været til events f.eks.
Der er også et eller andet med Amerikanere og spørgsmålet "how are you?" Hver eneste gang man møder en person er det det første spørgsmål det starter en samtale, eller måske bare det eneste de spørger og så går man bare videre. Så samtalen går "Hey", "hey", "how are you?" "good, how are you?" "good", bum slut finale.

Kniv? Hvad er det?
Det er ikke for sjov, de bruger seriøst næsten aldrig kniv når de spiser! Min v-bror Brayden nægter endda at bruge kniv når vi spiser kød. De bruger kun gaflen, og så brækker de deres mad over og skovler det op på gaflen og spiser. Hvis der så er noget der ikke vil samarbejde, skader det ikke at bruge fingrene eller et brød eller noget - de bruger jo ikke kniv! Haha.
Selv i lunchen i skolen er der kun gafler og nogengange skeer, så det er ikke engang fordi det kun er min værtsfamilie og nogen få andre der er sådan, det er de fleste herovre. Jeg må nok indrømme at selvom jeg havde fået det fortalt inden jeg tog afsted, så kiggede jeg noget underligt efter måske den 5.-6. aftensmad sammen med dem, hvor det gik op for mig at de ikke kun brugte gaffel nogen dage, men altid. Men man vænner sig nu til det!

Skole og sport
Man skulle ikke tro det, men teenagere her ovre tager rent faktisk skolen utoligt seriøst. Der er selvfølgelig altid dem som ikke tager skolen seriøst, men jeg vil sige at størstedelen af eleverne tænker over hvad deres karakter er og gør alt hvad de kan for at få den bedste karakter hele tiden.
Skole og sport hører også sammen i en sammenhæng, at hvis du ikke får gode nok karakterer så kan du ikke deltage i nogen sport. Og som mange nok har hørt før så er sport meget vigtigt for dem herovre. Jeg går godt nok på en lille skole hvor chancen for at være de bedste af de bedste er meget lille, men vi kom alligevel utrolig langt i volleyball. De har ikke været så langt i et par år vist nok - og de var utrolig tæt på at komme endnu længere og slå deres største rivaler!

Så ja....... fordomme er der nok af! :-)

26. august 2013

Denmark, WI!

Det sejeste, mest random og alligevel ret awesome: Monica og jeg sad tilfældigt og kiggede på google maps, ved Wisconsin og snakkede om forskellige ting, da Monica opdager en by i Wisconsin som hedder Denmark!!!!
Jeg synes det er pænt cool, selvfølgelig fordi jeg er dansker og jeg bor i Wisconsin lige pt. Haha :D Og så senere på dagen/aftenen så sidder vi og prøver at finde noget at se i TV'et, og så er Borgen på. Så ser vi Borgen, imens stakkels Monica og Rick er helt forvirrede over at skulle læse undertekster og synes at vores sprog er yderst mærkværdigt! Jeg synes det var sjovt at se TV hjemmefra i amerikansk TV! 

23. juli 2013

Sidste indlæg i DK!

En lille opdatering inden jeg drager mod USA! Imorgen senest klokken 4:00 om morgenen kører vi mod lufthavnen sammen med min farmor. Vi mødes med de andre EF'ere som også skal mod Boston, og så ved jeg egentlig ikke hvad der sker derefter! Jeg følger bare med... Det er bare skræmmende sp tæt på det allerede er, noget jeg har ventet på i SÅ lang tid! 
I må alle have et vidunderligt år, om det står på udveksling ligesom jeg, endnu et år i folkeskole, gymnasie, efterskole, arbejde eller hvad det nu må være! SES!

21. juli 2013

Fødselsdags-/afskedsfest

Så har jeg sagt "på gensyn" til diverse familiemedlemmer og veninder. Det hele foregik i lørdags, hvor jeg havde inviteret min familie til grillmad og hygge nogen timer inden jeg havde inviteret mine veninder til at komme. Det var rigtig hyggeligt, og en rigtig god afsked til både min familie og mine veninder. Jeg havde en sjov aften, selvom nogle dele af den var en smule triste.. Men det er jo derfor man siger at det ikke er farvel, det er et på gensyn! 
Desuden fik jeg nogen fede gaver! Både af min familie og mine søde veninder. Jeg fik en hel masse dollars og også rigtig mange danske kroner, så nu burde jeg da i hvert fald ikke løbe tør på campen! Jeg var helt overrasket over at få så mange penge, og især dollars, da jeg aldrig har set sådan nogle sedler i virkeligheden før :-)
Det er helt uvirkeligt at jeg rejser om 56 timer. Jeg har så meget forvirring, skræk, spænding og om ikke andet eventyrlyst inde i mig lige for tiden.. Jeg kan slet ikke vente med at komme afsted :-)

9. juli 2013

16 år på bagen

Yay, is+fødselsdag+godt vejr=perfektion
Så kan jeg lovligt sige at jeg har 16 års livserfaring, og med det er der også kun 2 uger tilbage til afrejse. Jeg var i weekenden på miniferie til Sønderborg, hvilket var min families og min sidste familieferie inden jeg tager afsted. Det var en skøn, solrig ferie. 
Jeg har nu med så kort tid til bage til afrejse, en meget stram kalender, og stadig en meget tom kuffert. Jeg har ingen idé om hvornår jeg skulle kunne have tid til af pakke min kuffert. Og hvad skal jeg pakke? Det er jo mit liv skrumpet til ét år, skrumpet til 23 kg, eller hvad jeg nu må have med.. DET ER JO SINDSSYGT.............. 

5. juli 2013

Flyve informationer og kuffert

Jeg har endnu ikke fået min flybillet, men er overbevist over at den meget snart vil ankomme.. Monica har allerede modtaget mine flyve informationer, ligesom hun også modtog informationerne omkring camp før jeg gjorde. 
Så jeg havde ret i, at jeg skulle afsted ved 8 tiden den 24. For at være præcis:
7:50 a.m. afrejse fra København
9:00 a.m ankomst i Island
10:30 a.m. afrejse fra Island
12:05 p.m. ankomst i Boston, Massachusettes
Derefter camp, d. 3. august:
6:05 a.m. afrejse fra Boston
8:13 a.m. ankomst i Minneapolis, Minnesota
10:20 a.m. afrejse fra Minneapolis
11:26 a.m. ankomst i Madison, Wisconsin!!
^Det står altsammen i lokaltid, så udover tiden, skal man også regne tidsforskellen oveni rejsetiden..
Jeg går stadig og venter på hvornår vi får min flybillet, for så føles det bare ENDNU mere ægte, og uden den føles det stadig ikke helt officielt..
Men nu har jeg fået min kuffert hjem! Den er kæmpe, der er plads til 121L .. tingeltangel.. Den er nem at køre rundt med, og jeg har aldrig haft så stor en kuffert før..
Nå ja, og så skulle jeg gå med den, sådan ^^, hele vejen hjem fra by centrum hvor jeg hentede den, fordi jeg ikke kunne vente med at hente den til den næste dag.. Det gav muller (eller noget)

30. juni 2013

Jeg vil også have lov til at sige farvel

Inden gallamiddag - den røde løber. Mig, Em, Benne. Mig, Em.
Torsdag stod på dimission og galla, og efterfølgende den fedeste efterfest. Jeg har godt nok også været træt derefter. Var hjemme omkring ved 5 tiden om morgenen, og lørdag og søndag har jeg været på arbejde. Så nu står den på afslapning og SOMMERFERIE! Der er 24 dage til jeg skal rejse, og 9 dage til at jeg fylder 16. Men en klage er der dog: hvad i alverden skete der lige med vejret!? 
Farvel til 10 års skolegang. Goddag til den hårde virkelighed..

21. juni 2013

Endnu en detalje!

Skrev med Monica, værtsmor, igår aftes og hun fortalte at hun havde modtaget en hel værtsfamilie pakke i posten, som indholdt forskellige detaljer - dog ikke hvornår jeg landede i Madison lufthavn. Den indholdt dog at jeg skal på Norwich camp sammen med de to tyske piger, Janina og Elisa, som jeg også skal være i samme IEC gruppe med (deres IEC er min værtsmor), og gå på samme high school med. Det er jeg super glad for! De andre i gruppen skal på Bryant camp. Jeg krydser dog stadig fingre for, at vi alle i gruppen kommer med det samme fly til Madison lufthavn :-)

20. juni 2013

Afrejsedato

Min mor ringede ind til EF i morges, og spurgte om vi kunne få at vide hvilken dag jeg skulle afsted (da jeg havde fået at vide at vi alligevel snart ville få det at vide). Det kunne vi godt; jeg skal afsted den 24. juli. Normalt ville vi bare have ventet til alle de andre også havde fået sendt sine flybilletter ud, og fået informationerne, men fordi min far bliver nød til at søge fri fra arbejde den dag jeg skal afsted, skulle vi gerne vide det så hurtigt som muligt, så han kunne søge med det samme. Katrine fra EF fortalte at de sender to grupper afsted (til camp), og jeg er med den første gruppe. Jeg skal derfor afsted MEGET tidligt om morgenen onsdag den 24.. Og endnu tidligere afsted hjemmefra :-( Jeg kommer helt sikkert ikke til at sove meget den nat! 
Jeg ved endnu ikke med sikkerhed hvad tid jeg skal afsted, hvor jeg skal mellemlande, og hvilken camp jeg skal på. De informationer skulle jeg gerne få i løbet af næste uge eller der omkring! :-)

19. juni 2013

Fødselsdags pakke!

Blev vækket 3 timer før mit vækkeur på grund af posten ringede på døren. Jeg var hurtigt, og sagde til min søster at hun skulle åbne fordi jeg mente det var posten med noget jeg har bestilt for en uges tid siden på nettet. Men da jeg fik pakken og jeg så at der stod det var fra Monica i Wisconsin, blev det pludselig meget mere spændende.
Fik en hel masse amerikansk slik, mac and cheese, fødselsdags kort og t-shirts til mine forældre, min søster og jeg :-)

10. juni 2013

PREWE maj 2013 - i billeder

Så har Louise fra EF lagt nogle af billederne ud på vores facebook side fra Prep. weekenden - der blev dog taget knapt 3000 billeder, så hun har sorteret, og lagt omkring 150 ud. Her er nogen af dem :-)
Fint så det ud da vi ankom på Fuglsøcenteret, fyldt med EF ting!
1: Mødet med forældrene den første dag, 2: Nogle af repræsentanterne fra henholdsvis USA og England, og EF-Katrine i midten, 3: poser med vand og sandwich, 4: vores første hold time.
De to øverste billeder er fra vores show til EF @ night, nederst til venstre er et hold billede, og det sidste var fra da vi skulle lære EF dansen.
Holdbilleder! Først alle EF'ere fra campen, og så Team Silver nederst! 
Så var det hjemad, og EF'erne stod og dansede EF dansen og vinkede, imens vi kørte afsted i bussen..

31. maj 2013

Sidste skoledaaaaag

Det er underligt at tænke på, at jeg nu skal sige farvel til de mennesker jeg har tilbragt hver eneste dag (mere eller mindre) sammen med, de sidste 3 år (flyttede skole i slutningen af 6. og fik nye klasser i 7.) Det var afslutningen igår, en afslutning som vi alle havde set frem til i flere måneder, hvis ikke flere år. Først karamelkastning, så show foran resten af skolen, og så kæmpe fest for kommunens 9.- og 10. klassere på dyrskuepladsen. Trods høj sol hele dagen og ingen skygge overhovet, hvilket med min lyse hud, efter 6 timer på dyrskuepladsen resulterer i solskoldning i ansigtet og på skuldrene, så var det det fedeste! Min sidste undervisningsdag i folkeskolen er ovre. Om en måned er det hele slut - og noget nyt begynder :-)

28. maj 2013

Farvel, skole

I dag er den sidste "normale" skoledag i den danske folkeskole - NOGENSINDE! Det er så underligt at tænke på! De sidste 10 år er gået med skolegang fra klokken 8.15 til 13.45, 14.35 eller 15.25, og så fik man fri. Det er ren rutine. Skolen er rutine, menneskerne og lærerne kender man, og det hele er trygt. Nu er det slut med trygt, og igang med at udforske min comfortzone. 
Desuden sendte Monica mine muligheder til valg af fag, forleden dag. Det ser sådan her ud: 
Det vil sige, at i første time skal jeg have US HISTORY, i 7. time skal jeg have ENGLISH 2 (sådan har jeg i hvert fald forstået det, eftersom disse fag ligger i henholdsvis 1. og 7. time, og jeg skal have disse timer). Derudover, har jeg snakket med Monica om, at jeg gerne vil have disse timer: 
(Stadig intet er sikkert)
1. time: US History
2. time: Der er jeg stadig ikke sikker
3. time: Fitness management
4. time: Drafting
5. time: Ceramics/pottery
6. time: Psychology
7. time: English 2
8. time: Study hall (som alle forresten også skal have i 8. time).
Jeg er ret glad for de timer der er at vælge imellem, i forhold til hvor lille skolen er vil jeg sige der er et stort udvalg! Desuden tror jeg mit skema bliver rigtig spændende. Det bliver meget anderledes, end hvad jeg er vandt ved, da jeg er vandt til en masse boglige (kedelige) fag, som matematik, dansk osv. I USA er der derimod mange kreative fag at vælge imellem, som jeg f.eks. også har valgt en del af :-)

Visum = approved!

Så er visum all set and done, og jeg kan derfor bare se frem til at få det sendt hjem til mig, og selvfølgelig til at få taget det i brug! Det var slet ikke så slemt på ambassaden, som jeg havde frygtet, bare forvirrende.. Men er glad for det endelig er blevet gjort :-)

13. maj 2013

EF preparation weekend!

I fredags drog min mor og jeg mod jyde-landet! Jeg skulle til EF prep. campen, som startede med det obligatoriske møde, som EF laver hvert år. I år har de bare samlet det med preparation weekenden. Så de 2-3 første timer var der informationsmøde for forældre og elever, hvor efter de første 2 timers tid skulle min mor køre fordi hun skulle nå færgen tilbage til Sjælland. Efter de 2-3 timer var der møde kun for forældrene, hvilket min mor desværre ikke var med til.. Imens var vi inddelt i grupper, som var forskellige farver (jeg var på hold sølv - go team silver!) og der begyndte vi så weekenden. Det var super sjovt, og jeg var sammen med nogen super søde og sjove mennesker hele weekenden, hvad mere kan man ønske sig?
Lørdag aften blev der holdt EF @ night, hvortil man skulle have forberedt sig en gruppe performance. Vi lavede skuespil omkring første skoledag. Imens vi gik rundt og øvede os, gik fotografen rundt og filmede nogle af os til en "Hey mickey" musik video:

Der blev taget en masse billeder, som jeg vil have mulighed for at få i løbet af denne eller næste uge. Derudover kommer der måske også flere videoer, der blev i hvert fald filmet en del.
Det var i hvert fald rigtig sjovt! Også selvom jeg skulle sidde 2 en halv time i tog for at komme hjem.. Heldigvis havde jeg da en at følges med :-)
Fedt at møde jer, EF'ere! Og go team Silver!




Alle de ting vi har fået fra EF + info omkring hvor vi var (Fuglsøcenteret)

29. april 2013

Skole? Hvad er det?

Billede her fra
Så er vi i skole igen! Jeg startede med at komme 2 timer forsinket på grund af, at jeg skulle på sygehuset og have taget min tuberkulose test. Jeg skal derop igen tidligt på torsdag, hvor jeg vil få svar om den er positiv eller negativ. Men hvis jeg skulle have smitten i mig skulle stikket være hævet, og den havde allerede ligget sig helt efter en halv time, og er slet ikke til at se nu, så jeg regner bestemt ikke med at jeg har tuberkulose. Men man kan jo aldrig være sikker nok.. 
Udover alt det, blev der også trukket udtræksfag imens jeg fik taget tuberkulose testen. Vi skal op i samfundsfag mundtligt og biologi skriftligt!! Jeg er evigt lykkelig! Bedste start efter 5 ugers fravær man kunne ønske sig! Intet tysk til mig!