En sidste 'ses' til mange

Den sidste halvanden uge har været hektisk. Meget har været igang, vi har skulle lave mange ting, og selvom jeg har haft sommerferie har det ikke rigtig føltes sådan.
Lad mig starte med sidste onsdag, den 11. juni. Vi skulle ud og spise med vores yearbook klasse som en afslutnings-ting de gør hvert år. Men da jeg vidste at jeg skulle noget hver dag i weekenden, og ikke ville have tid til at pakke, begyndte jeg at pakke min kuffert den dag. Det gjorder mig super forvirret og stresset.
Jeg fandt min kuffert og håndbaggage frem, og åbnede dem på min gulv, og fandt først ud af hvilket tøj jeg ville have med hjem første gang jeg tager hjem, og hvilket jeg kunne lade ligge her for nu. Jeg kom ikke super langt, men da Monica så kom hjem var alt jeg kunne sige til hende "please come and help me". Så sad vi på min værelse i længere tid og prøvede at finde ud af hvordan og hvorledes med mine ting. Der gik det rigtigt op for mig at jeg kun havde en uge tilbage.
Senere mødtes vi så med yearbook klassen. Vi er en lille hyggelig klasse. Vi kørte til Wisconsin Dells, hvor vi så spiste på en restaurant, som hedder Monk's. Der fik jeg selvfølgelig en Philly cheesesteak sandwich. Yum yum! Det vil jeg savne!
Efter vi var færdige med at spise spurgte Mr. Chute, vores lære, os so om vi havde lyst til at tage ud og mini golfe eller noget i den stil. Det var alt sammen betalt for, da en lærer der går på pension i år, Mr. Kirch (min US History lærer i år), havde valgt at give os noget ekstra, fordi vi dedikerede vores yearbook til ham. Så det var som tak for det. Det var super sødt af ham! Så vi tog ud og minigolfe.
Cindy, Janina, Marcus og jeg var et hold sammen, og jeg vandt! Yay.

Lørdag tog vi til Madison, Rick, Monica og jeg. Der gik vi rundt på state street, som er gaden der inde hvor der er mange butikker og restaurenter og sådan. Så mødte vi Kristin, Alan og børnene, og snakkede lidt med dem, men vi tog hjem til dem senere også. Vi spiste frozen youghurt, og tog så hjem til Kristin for et stykke tid. Det var sidste gang jeg ville se Kristin indin Juli når jeg kommer tilbage, så det var ligesom vores afsked. Derefter tog vi hen til Texas Roadhouse, som også er en af mine favorit restauranter herovre, og Kelly arbejder der, så det er altid hyggeligt når vi kommer der og hun kan sidde og snakke med os lidt hvis der ikke er travlt. Det er super lækkert, maden!!

Kristin og jeg - en ussie, i stedet for selfie, som hun fortalte mig. Fordi der er mere en én person! Haha

Lille Kylie og jeg. Hun elsker og se sig selv, og tage selfies - eller ussies, haha

Søndag havde vi 2 afskeds/gaduation fester for henholdsvis Cindy og Ellie. Det var super hyggeligt til begge fester. Til Ellies fest var det aller sidste gang jeg ville se Ellie indtil vi vil besøge hinanden i vores lande, hvilket er ukendt hvornår vil ske. Så det var meget underligt at sige farvel. Det gik ikke helt op for mig endnu, dog. 

Til Cindy's afskedsfest. Rick, Cindy, mig, Monica. <3

Til Ellie's afskedsfest. Mig, Ellie, Janina, Cindy. <3

Mandag, eller igår, der kom Kelly hjem og hun tog mig ud for frokost på Culvers. Min sidste gang på Culvers! Trist. Det var super hyggeligt med lidt tid sammen med Kelly inden jeg rejser, for jeg er sikker på når jeg kommer tilbage vil hun være travl med forberedelser til brylluppet. 

Senere tog Monica og jeg hjem til Cindy for at sige farvel til hende. Hun er rejst hjem i morges, i dag, tirsdag. Det var utrolig hårdt! Cindy har været en af mine tætteste veninder i løbet af det meste af året, så tanken ved at vi ikke vil se hinanden hver dag længere er utrolig underlig. Men der er jo ikke andet at sige end at jeg må tage en tur til Taiwan en dag og blive bedre til at bruge skype! 

I dag når Monica kommer hjem tager vi ud og geocatcher tror jeg. Og så skal vi hjem til Janina og sige farvel til hende. Hun rejser i morgen aften. Nu bliver det hele lige pludselig så ægte. Torsdag klokken 13 Wisconsin tid flyver jeg. 

Vi ses lige om snart, Danmark!

English sappy-post

As I am sitting in my bed right now thinking about going home in 3-4 days, it is easier for me to express myself in english, as it is the language I have been speaking everyday for almost 11 months. So I am sorry to all my Danish family and maybe friends who might be reading this, I just felt like I didn't want to write this all down in Danish.
I am sitting here, as I already wrote, and looking at my suitcase that is almost full, and then on all the rest on my stuff in my room. The last couple days I am sure that I have literally drove Monica and Rick nuts, only because I am getting so nervous and stressed out because of everything that is going to happen in just 3 and a half day. Thursday morning already, we will all be taking off for Madison airport, and I will be on my own for who knows how many hours, until I at 9 a.m. Danish time, friday morning, will arrive in Copenhagen.
The reason why it all is stressing me out is not only because of my suitcase though. I am only bringing one suitcase home, and keeping all the rest of my stuff here until I am coming back in July (already, I know!). In July I will come back for my host sisters wedding, and my sister will go with me, which mean that we both can bring a suitcase an not fill it up all the way, but then on the way home fill them both up will all my crap that I didn't fit into my suitcase now. That is my plan, so that is why I am not THAT stressed out about that. I still tend to stress out about packing all my stuff though. I think it is the whole thinking about packing my whole year down into a suitcase. I've never done that before, and when I started packing, I started cleaning my room. It ended up with that I found so many stuff that I forgot that I had, that I stressed out because I didn't know what to do with all that stuff.. So you get the point. It is pretty stressful to be me right now.
But no, the other reason besides me packing up, is because my year is over. Yes, I will come back again a month after I leave, but I will have my sister with me, and there is going to be tons of other people here. I mean, MY year is over. The year of my life, the year that I dreamt about before I arrived. It is all over, and it was over so quickly.
It is probably hard to understand for someone who hasn't experienced the same, but leaving your life behind to start a new one in another country is really hard, but it is still exciting. Then leaving the life you created, to go back to your old life, is even harder, and even scary in some part.
I am really excited to see my family and friends again. Of course I am! I haven't seen them in almost 11 months, and I miss them all so much! But thinking about how much I am going to miss everyone from over here is so hard too. I feel so lucky and thankful that I will see most of them already in July/August again!

Okay, that is it for my sappy post tonight. Now I will go to bed before I will have to say goodbye tomorrow, to one of my best friends over here who are leaving to go home to Taiwan on Tuesday.

Sadness is a blessing

....Med det menes, jeg har fået min information omkring hvornår jeg er sat til at skulle flyve tilbage til Danmark. Jeg havde ikke regnet med at få det at vide allerede i februar, men da Monica en dag til en basketball kamp kom hen og sagde hun havde fået en trist mail, og så fortalte at det var hvornår jeg skulle hjem igen, blev jeg også helt trist. Det er underligt at kunne have et tal på hvor mange dage jeg har tilbage på mit eventyr. Det gode ved at jeg skal tilbage til Danmark snart er selvfølgelig at jeg kommer til at se alle mine savnede igen. Så sadness (at jeg skal rejse) is a blessing (fordi jeg kommer til at se jer alle igen).
Jeg har slet ikke fået opdateret i utrolig lang tid, hvilket jeg til at begynde med gerne vil sige undskyld for. Jeg har haft utrolig travlt med skole, basketball og kampe. Skolen begyndte endelig at være nogenlunde regelmæssig igen, uden snefri dage og uden aflyste kampe, så det kørte ellers bare med lange dage og lange uger, da vi har haft mange kampe fra vinteren over som var aflyst, som vi nu har skulle spille sent. Jeg har spillet i en del kampe nu, og er blevet mere vant til at blive sat ind i spillet i stedet for bare at sidde på sidelinjen og kigge på.

Til denne kamp spillede vi mod vores egen skoles 5.-7. klasses drenge, fordi den skole vi originalt skulle spille imod ikke havde et JV team. Det var en sjov kamp da alle i salen heppede på alle, og det sjoveste af alt; drengene vandt, trods de var yngre. De er dog også utrolig gode, haha!
Det var valentines day sidste fredag, hvilket de går utrolig meget op i her ovre. På stortset alle skabe stod der buketter med blomster oven over, fra diverse personers kærester, og de gav hinanden overraskelser. Ugen inden havde sophmores solgt slik med søde quotes, som man kunne købe til hinanden anonymt. Jeg fik 2, en pose sweethearts, der sagde "You're a sweetheart" og et bolsche der sagde "You shine bright like a dimond". Ved stadig ikke hvem de er fra!
Fordi vi havde en kamp den fredag, havde en af forældrene taget lasagne og andre goder med til skolen efter vi fik fri, og så havde vi en team middag inden kampen.

Katie, Ashley, Lesa, mig, Lexie & Sara

Cindy, Carly, Dani, Madisyn, Kylie, Kelsey, Emma & Megan + Lexie & Sara

Cindy mig og Megan 

Squirrel! 

Lol

Da jeg skulle oversætte noget tekst til en dame i New Lisbon, havde jeg min computer med i skole den dag for at arbejde på det. Jeg arbejder stadig på at få det oversat for hende. Da jeg var i New Lisbon for at spille kamp mødtes jeg med hende, og det var en Skudsmaalsbog hun engang havde fundet fra en af hendes slægtninge, hvilket jeg synes er utrolig spændende. Hun har selv været i Danmark 4 gange, og har familie som kommer fra Roskilde. Jeg elsker at jeg kan hjælpe hende med at oversætte det så, og da jeg snakkede med hende elskede jeg at hun var så interesseret i Danmark, fordi hun selv havde rødder derfra. 

Denne weekend var Kelly og Jake også hjemme, da Kelly havde en Lia Sophia fest søndag. Lia Sophia er et smykke mærke, så en fest går ud på at der kommer en medarbejder som sætter en hel masse sjov op og fortæller en masse ting, og så køber vi de smykker vi vil bruge til Kelly og Jakes bryllup. Jeg endte med at bruge omkring 200 dollars den dag, da jeg også bestilte den kjole jeg skal have på til hendes bryllup. Der er en speciel udvalgt som vi skal have på, da jeg er en af de 7 escorts. Men så er det i det mindste overstået, og jeg behøver ikke tænke mere over det de næste 5 måneders tid til jeg kommer tilbage igen.
Jeg fik også en lille valentins gave af min søde nevø, Jayden.

Lidt tilfældige billeder fra ture til og fra basketball games, og fra den dag vi tog basketball billeder.. Det bliver utrolig underligt når der pludselig ikke er basketball igen. Jeg står dog i et dilemma. Hvad sport skal jeg vælge til foråret? Softball eller track? Eller ingen sport? Hmmmmm...........

Håber alt går vel i Danmark, og så ses vi jo lige om snart.. :-)

Surrealisme much

Det første billede blev taget for 9 dage siden i Kastrup Lufthavn, da jeg stod og vinkede farvel til min kære familie efter at have krammet dem for sidste gang i 11 måneder. Det er så surrealistisk og underligt at tænke på alle de ting jeg har oplevet på bare disse sølle 9 dage jeg har været på camp. Vi har været til baseball game, i Boston, på stranden, i downtown Norwich, lavet forskellige sport, og andre aktiviteter, volleyball kampe... Og jeg har fået nogen søde venner! Nederst til højre ser i et billede af min homeroom class "Washington East" i Boston.. 

I morgen bliver en hård dag! Fra vi står op, får vi ingen søvn igen inden lørdag aften.. Jeg skal afsted med bus her fra campen ca. ved 1. tiden om natten fra fredag til lørdag, hvilket vil sige ved ca. 7 tiden dansk tid. Flyvet flyver så klokken 6:05 (12:05 dansk tid), og jeg er i Madison 11:26 lokal tid (18:26 dansk tid). Jeg kan slet slet slet ikke vente!!!!!!! Men som nævnt, så er det også MEGET surrealistisk! 

I dag har jeg mødt min PSM (Program Support Manager). Hun heder Sarah Blanks og er utrolig sød! Det var ret tilfældigt, da her er en masse forskellige PSM's. Til frokost sad jeg så med 3 af mine veninder, og hun kom så over og satte sig hos os uden at vide hvem vi var, men jeg kunne så kende hendes navn. Hun kender både mine IEC's og mine værtsforældre (eller vidste i hvert fald hvem de var) fordi de arbejder for EF og sagde også at de var rigtig søde og jeg nok skulle få det rigtig godt! 

-Jeg håber i allesammen har det godt hjemme i DK! :-)

Flyve informationer og kuffert

Jeg har endnu ikke fået min flybillet, men er overbevist over at den meget snart vil ankomme.. Monica har allerede modtaget mine flyve informationer, ligesom hun også modtog informationerne omkring camp før jeg gjorde. 

Så jeg havde ret i, at jeg skulle afsted ved 8 tiden den 24. For at være præcis:

7:50 a.m. afrejse fra København

9:00 a.m ankomst i Island

10:30 a.m. afrejse fra Island

12:05 p.m. ankomst i Boston, Massachusettes

Derefter camp, d. 3. august:

6:05 a.m. afrejse fra Boston

8:13 a.m. ankomst i Minneapolis, Minnesota

10:20 a.m. afrejse fra Minneapolis

11:26 a.m. ankomst i Madison, Wisconsin!!

^Det står altsammen i lokaltid, så udover tiden, skal man også regne tidsforskellen oveni rejsetiden..

Jeg går stadig og venter på hvornår vi får min flybillet, for så føles det bare ENDNU mere ægte, og uden den føles det stadig ikke helt officielt..

Men nu har jeg fået min kuffert hjem! Den er kæmpe, der er plads til 121L .. tingeltangel.. Den er nem at køre rundt med, og jeg har aldrig haft så stor en kuffert før..

Nå ja, og så skulle jeg gå med den, sådan ^^, hele vejen hjem fra by centrum hvor jeg hentede den, fordi jeg ikke kunne vente med at hente den til den næste dag.. Det gav muller (eller noget)

Afrejsedato

Min mor ringede ind til EF i morges, og spurgte om vi kunne få at vide hvilken dag jeg skulle afsted (da jeg havde fået at vide at vi alligevel snart ville få det at vide). Det kunne vi godt; jeg skal afsted den 24. juli. Normalt ville vi bare have ventet til alle de andre også havde fået sendt sine flybilletter ud, og fået informationerne, men fordi min far bliver nød til at søge fri fra arbejde den dag jeg skal afsted, skulle vi gerne vide det så hurtigt som muligt, så han kunne søge med det samme. Katrine fra EF fortalte at de sender to grupper afsted (til camp), og jeg er med den første gruppe. Jeg skal derfor afsted MEGET tidligt om morgenen onsdag den 24.. Og endnu tidligere afsted hjemmefra :-( Jeg kommer helt sikkert ikke til at sove meget den nat! 

Jeg ved endnu ikke med sikkerhed hvad tid jeg skal afsted, hvor jeg skal mellemlande, og hvilken camp jeg skal på. De informationer skulle jeg gerne få i løbet af næste uge eller der omkring! :-)

At være kommende udvekslingsstudent er....

...nervepirrende

...stressende

...spændende

...rart

...sjovt

...grunden til at man har svært ved at falde i søvn sommetider, fordi man tænker over hvad der kan komme til at ske

...noget man ser frem til hver eneste dag

...muligheden for "et nyt liv"

...dér hvor man reasercher en hel masse

...en masse læsning om tidligere udvekslingstudenter

...nedtælning til afrejse

...møder

...forberedelse

...formularer

...lægebesøg

...en irriterende lang ventetid

192 dage

Min mor har forleden dag haft kontaktet EF, på grund af at vi har skulle planlægge mange ting i sommerferien, hvilket er svært fordi vi ikke har haft min afrejsedato. Hun har så spurgt om de kunne fortælle en ca. dato - og da de så at jeg skulle med på EF Language & Culture Camp, kunne de fortælle at min rejse dato er 22., 23., eller 24. juli. Dvs 191, 192, eller 193 dage endnu! Under 200 dage. Måske lyder det af meget, men jeg blev helt glad da jeg fik det at vide :-)) Nedtælling igang!