Viser opslag med etiketten christmas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten christmas. Vis alle opslag

28. december 2013

Den grønne og røde højtid

Første jul i et andet land og på egne ben er nu oplevet. Det var ikke som jeg havde troet det ville være, men jeg har absolut intet at klage over. Jeg har haft en helt fantastisk jul med en (eller rent faktisk to...) fantastisk familie, og så har jeg spist lidt for mange småkager!
Min jul startede den 24. december, med et skypeopkald hjem til Danmark. Klokken var kun 13 her, men hjemme var de allerede færdige med at spise og klar til at danse omkring juletræet inden pakkerne skulle pakkes op. Alle havde så mange spørgsmål til mig, det var rigtig skønt. Jeg fik også lov til at 'se på' mens de dansede rundt om juletræet, og da de sang 'nu det jul igen' og løb huset rundt, var jeg med rundt. Det var utrolig skønt at få den oplevelse at kunne være med til deres juleaften imens jeg sad hele vejen her ovre og min jul ikke rigtigt var begyndt endnu.
Den 25. vågnede jeg og hjalp til med at få lavet det sidste mad, og omkring ved 10 tiden når alle var her, blev gaverne delt ud af lille Kylee, så godt hun ellers kunne. Der var så utrolig mange gaver at det også tog utrolig lang tid. Jeg tror ærligt talt ikke jeg har oplevet en jul med så mange gaver før. Eller måske virkede det bare ekstra overvældende fordi vi alle åbnede dem på samme tid, og det er jeg ikke vandt til.
Omkring klokken 13, efter alle gaverne var åbnet, spiste vi vores jule-måltid. Det var sådanset det samme som til thanksgiving. Kalkun, ham, kartoffelmos, majs, ærter, filling, osv osv osv.. en masse godt! Yum yum :D
Resten af aftenen spillede vi spil og hyggede os sammen allesammen.
Det var meget anderledes hvordan min jul var i år. Lige fra at bruge min 24. december på at skype med min familie i 45 minutter og derefter bage julekager, og spille spil, til at åbne vores gaver inden vi spiste vores julemiddag. Det er som om det hele var omvendt. Men det gør ikke noget. Hvis det ikke var anderledes, hvad var der så sjovt ved det? Hvad var så pointen ved at være væk for at opleve noget nyt, hvis det var det samme som der hjemme?
Jeg har alt i alt haft en helt fantastisk jul, takket være min fantastiske værtsfamilie og familie hjemme i DK. Tak!
Fjolle-familie-billede, imens jeg er på skype, juleaften dansk tid. 
Fra venstre: (stående) Morbror Jan, søster Sahra, Fætter Simon, Far, Tante Pu, Morbror Allan, Elin, Tante Dorte, (på gulvet), Mor og Kusine Isabella, Kusine Emmy, Zia (hund) og Kusine Mette.
COOKIES :D 
Favorit ting ved jul :p 
Alle gaverne under træet!
Grandpa and Sy
Grandma and Jayden 
Ky hjalp godt til med at dele gaverne ud 
Ky multitasker med at dele en gave ud og spise småkage

1. december 2013

GENIALITET

Har lige opdaget af både TV2 og DR1 har julekalender til rådighed - vist nok helt gratis!!! Jeg undskylder min begejstrning, men dem der kender mig ved hvor glad jeg er for december og jul, og dansk julekalender har bare altid været en del af det. Og så er jeg ligeglad med at jeg ikke er 10 år længere, det er 1. december, og det skal fejres!
Til andre juleglade udvekslingsstudenter, kan jeg muligvis hjælpe her:

Thanksgiving

Min første thanksgiving nogensinde er nu overstået, og imorgen står den på normal skoledag igen-igen. Men nu vil jeg dog fortælle lidt om hvordan jeg kom igennem thanksgiving.
Thanksgiving var rigtigt torsdag - den sidste torsdag i november. Men på grund af at mine værtssøstre skulle arbejde, kunne det ikke lade sig gøre at holde vores middag på selve dagen, så vi holde thanksgiving igår, lørdag. Men til thanksgiving hører også black friday til. Måske i har hørt om det, måske har i ikke. Hvis i aldrig har hørt om black friday, så er det fredagen efter thanksgiving, hvor stortset alle butikker har kæmpe udsalg, og åbent hele natten lang. Det lyder ikke af noget specielt, men det er virkelig utroligt så meget folk går op i det. Butikkerne vil have specielle tilbud, og så har de måske kun 20-30 stykker af lige præcis dén ting, så det er først til mølle! Folk ender ud med at slås om tingene, og maser rundt omkring. Det er sådan jeg har fået det beskrevet i hvert tilfælde. 
Monica og jeg valgte ikke at tage ud og shoppe da det var allermest travlt. De fleste butikker havde åbent fra klokken 18 om torsdagen til sent om aftenen fredagen - non stop - også om natten. Da jeg havde basketball træning klokken 12 om fredagen var det begrænset hvad tid vi kunne tage afsted uden at jeg ville ende med at være alt for træt, så vi endte med at tage afsted efter jeg kom hjem fra træning. 
Alle de store udsalg var revet af hylderne, og der var ikke så mange mennesker, men jeg fandt stadig en del julegaver til gode priser. 
Så til lørdag hvor vi havde vores thanksgiving middag. Det var en af de gode amerikanske traditioner jeg har set frem til som udvekslingsstudent, og jeg må sige at det levede op til mine forventninger! Maden var super god, og jeg føler mig stadig i dag rund som en kugle! 
Mig og lille Syrus - Kristin og Alan's baby.
Min lille gingerbread cookie :-)
goofy christmas picture :p
Vores familie - julebillede, lige til julekortet :-)
Lige inden den store thanksgiving middag - Jake, Kel, Brayden og jeg venter :-)
Kristin og Kylee imens vi dekorerer juletræ. Syntes bare det var sådan et sødt billede! :-)
Der dekoreres juletræ 

24. december 2012

Glædelig jul

Det er juleaften i aften, hvilket skal nydes i fulde drag. Jeg har det nok som så mange andre kommende udvekslingstudenter, at det føles lidt underligt at kunne sige, at jeg befinder mig i USA til næste jul, uden min familie her fra Danmark, nej, sammen med en ny familie. Man vænner sig aldrig til tanken. Men jeg glæder mig!
-Bare lige hurtige juletanker herfra. Hav en fantastisk aften!