Skud ud til Wonewoc

Fjolle-holdbillede. Elsker dette hold! 

5 dage tilbage til skole, og min afskedsfest som bliver afholdt for track holdet og andre venner imorgen, nu begynder det efterhånden snart at virke ægte. I torsdags fik vi uddelt vores yearbooks, som jeg jo har været en del af at lave, så jeg havde allerede set alle siderne, men som en fuldendt bog var det første gang jeg bladrede igennem den. Det gjorde mig stolt og glad, og samtidig også trist at det allerede snart er ovre. Vi havde den sidste time af torsdagen til at signere hinandens bøger, men jeg fik dog ikke tæt på alle dem jeg ville have signeret, så fredagen gik også lidt på signering imellem klasser, og vil også tage bogen med i skole mandag og muligvis tirsdag. Elsker de små beskeder folk skriver. Det er sten sikkert noget jeg vil kunne se tilbage på om mange år og grine af.
Jeg kommer sådan til at savne track holdet. Jeg savner allerede track, og jeg har kun været ude af det for under en uge. Det er ikke det at løbe, men at socialisere med de fantastiske mennesker. Dét vil jeg savne.
Fredag var der også sectionals for track. Jeg havde ikke gået vidre til sectionals, men vi havde 9 der gik videre, så jeg tog med for at se på og tage billeder (jeg glemte mit kamera hos Ellie i weekenden, så det er derfor jeg ikke kan oploade billeder fra stævnet). Efter stævnet tog vi til Ellies hus, mig, Cindy og Janina. Det var hendes "fødselsdagsfest", så vi havde et bål og lavede s'mores, og i dag tog vi så til The Dells og shoppede.
Ellie er så super heldig at hun ikke skal tilbage til Tyskland før August igen, fordi hun blev valgt til at tage på campen igen for at være returnee. Udover det ankommer hendes mor fra Tyskland på næste søndag, dagen efter vores graduation, og skal være på ferie hos dem i 2 uger.
Jeg kan ikke vende mig til tanken om ikke at være i Wonewoc hver dag længere. Det skræmmer mig lidt. Det er mit andet hjem, og jeg elsker sådan at være her. Jeg glæder mig dog også til at se alle tilbage i Danmark om ikke så lang tid. Den 19. juni er ikke langt herfra. Det kommer tættere og tættere på!

Track and field

Jeg kommer til at savne track and field så utrolig meget! Det er ved at komme til en ende, da jeg imorgen vil have min sidste træning med holdet. Mandag har vi ikke træning på grund af memorial day, og tirsdag er der så regionals, hvor derefter de 4 bedste i hver event går videre til sectionals, og derefter det samme går videre til state. Jeg har aldrig været placeret som 4., 3., 2., eller 1. i nogen af mine event, så derfor kan jeg med sikkerhed sige at fredag, imorgen, vil være min sidste træning. Det er dog ikke med glæde jeg siger det.
I dag havde vi den traditionelle scavenger hunt, som de laver hvert år. Vi fik nogle hints, og udfra det skulle vi finde ud af hvor vi skulle løbe hen, og så skulle vi tage et billede med os som bevis. Det var steder rundt omkring i hele byen (haha, "byen" wonewoc, mere landsbyen), og også ude af byen, så der blev løbet en del mil! Det var en sjov måde at gøre det på dog. I stedet for bare at løbe frem og tilbage, så løb vi fra sted til sted mod et andet hold, for at tage billeder, og vinde! Vi tabte dog :D Men det var stadig sjovt! Og så fik vi is og jordbær da vi kom tilbage. Også en tradition, vist nok. Det var utrolig varmt, så det var virkelig hårdt dog. 21 grader celcius! Og forleden til vores stævne var det næsten 30 grader. Stor forskel fra i vinters, med deres -40.
Men, som sagt, jeg kommer til at savne det utrolig meget, og alle mine super holdkammerater.

1 af de 3 kirker i byen 

Ved den offentlige pool

Ved biblioteket

Ved banken

The pet store

Wonewoc Veterans Memorial

"The old house" hvilket ligger 800 m (en halv mil) ned af den vej vi normalt træner på.

Skolens klokke

Little Alaska 

Kirkegården

Endnu en kirke

Klokken slår, tiden går

På det seneste har jeg oplevet mange forskellige ting, og de næste par måneder ved jeg at jeg vil opleve mange flere forskellige ting. Jeg har kun en måned og 3 dage tilbage i Wonewoc, så tiden er virkelig begyndt at presse skræmmende meget på.
Jeg vil begynde med påske. Jeg er ikke vandt til at fejre påske så meget mere end at få et påskeæg af min farmor hvis jeg er heldig, og da jeg var lille malede vi æg, men efter både min søster og jeg blev ældre gjorde vi ikke rigtig noget ud af det. Så da vi her ovre havde både påske middag og kæmpe bøtter med slik, også kaldet "easter basket", det var en stor forandring. Men det var sjovt. Det var en super hyggelig dag, med lækker mad lidt ligesom til jul og thanksgiving, og en masse dessert. Vi gemmede også påskeæg for Kyllee da de kom på besøg, så hun kunne gå rundt og finde dem rundt omkring i huset.

Brayden og jeg udforsker med gemmesteder til påskeægene - det virkede ikke, haha!

Nok slik til de mange næste uger!!!

D. 3. maj var Monica og jeg i Brookwood mener jeg det var, hvor vi sad og havde en booth for EF, da Monica stadig søger værtsfamilier. Kristin, Alan og børnene var der også med en booth, så jeg legede en hel del med Kylee, hun var helt vild med de balloner vi havde i vores booth! Det var en super sjov dag, og Monica fik da også fundet nogen interesserede :-)

Kylee og jeg

Den 11. maj var det mors dag, og jeg stod op og lavede morgenmad for Monica, med hjælp fra Brayden og Rick. Derefter gik vi ud i haven og arbejdede da det var super vejr udenfor! Og så kom Jake hjem med Jayden. Det var super hyggeligt, vi var alle udenfor sammen, og hundene var ude med os også og nød vejret med os. Så gik Monica og jeg en tur med Jayden, inden det så senere begyndte at regne. 

I onsdags, d. 14. maj, holdte skolen national honors banquet. Det betyder at hvis man har været på honors i 3 kvartaler, hvilket er at ens karakterer's GPA (gennemsnit af en art) skulle være mellem noget specielt, så får man et bevis på det. Det har jeg, så derfor var jeg inviteret med til honors banquet. De gør rimelig meget ud af det med at de servere mad og drikke, og de har taler osv osv, og så får du dit bevis sammen med resten af din klasse. Der er også high honors, hvilket er endnu højere karakterer. 

Landan, mig, Chelsea, Janina, Sarah og Ellie. Honors fra junior klassen :-)

Os 4 udvekslingsstudenter med vores beviser. Cindy er den smarte med high honors :p

Den samme dag, vil jeg gerne lige nævne, at jeg var på en skole tur. Jeg var med kemi og fysiologi klasserne til LaCrosse for at se cadavers, hvilket er døde mennersker. Det var utrolig spændende faktisk, selvom det lyder utrolig underligt. Det er på et college hvor de studerer forskellige ting omkring mennesker, de har 4 lig, som de har liggende uden hud, og totalt skåret op, og så kunne vi ellers bare se alle indvolde og muskler og ting og sager. Udover det havde de forskellige indvolde rundt omkring i rummet som de fortalte os omkring også. Det lyder utrolig underligt og mystisk, og på en måde var det også begge, men det var også ret spændende, og noget jeg aldrig i mit liv havde troet jeg ville komme til at prøve, eller se. 

Senere den dag, til track træning, tog vi så endnu en lille tur. Vi kørte en halv time væk hvor der var en tunnel som var omkring 1200 m lang, og vores trænere sagde så at vi skulle løbe igennem den. Men det var mere at vi løb hen til den da der var omkring 2-3 mil hen til den (2 mil = 3200 m ) og inde i tunnellen var det umuligt at se noget, og underlaget var utrolig ustabilt. Så det var mere for oplevelsen. Det var egentlig ret sjovt! Uhyggeligt, men sjovt :-)

Tunnellen ude fra - fra enden, da vores træner tog dette billede da de stod og ventede på os ...

Holdet - endelig ved en ende :-)

Igen, holdet :-)

Årets første track meet

Lørdag stod på årets første track meet i LaCrosse. Track meet er det samme som et atletik stævne, mere eller mindre. Dette var årets aller første, og det var et indendørs stævne, hvilket betyder at banen kun var 200 meter i stedet for 400 meter. Jeg deltog i 55 meter dash, shot put, og 4x400 meter relay. 55 meter dash er bare at spurte 55 meter - meget nemt og hurtigt overstået. Det var ret rart da det var mit første event, og da jeg var super nervøs, så var det ikke så slemt alligevel fordi jeg var færdig sekunder efter jeg var begyndt. Derefter var der shot put. Det var med venlig overvågning af min coach, Ms. Price, som kom med gode råd under vejs. Jeg havde mere eller mindre ingen idé om hvad jeg lavede - jeg forstod godt selve det at lave kuglestøddet og alt det, men det virkede bare så forvirrende fordi der var så mange mennesker, og jeg var ikke sikker på hvor mange gange jeg skulle kaste, så jeg blev der bare hele tiden. Men det gik nu fint nok. Min længde var ikke helt fantastisk, men det er noget at arbejde på - jeg fik 19 foot 5 inches, mener jeg. I 4x400 relay, går det ud om at 1 person starter med at løbe 400 meter, derefter giver den 1. person, den 2. person en petan (en metal stang), og så løber 2. person 400 meter, og sådan går det med alle 4 personer. Jeg var nummer 4 person, hvilket gjorde mit job virkelig forfærdeligt, da vi allerede efter 1. person var bagud. Vinderen endte med at overhæle mig, og den sidste omgang rundt var jeg den sidste på banen. Pinligt. Det er hvor man bare skal lade som om ingen kigger på én, og så bare løbe videre og afslutte, selvom det dog var lidt ydmygende. Men det var dog vores sidste event, hvilket betød vi kunne slappe af derefter.
Kort efter var det hele ovre, og vi vendte snuden hjemad. På vej hjem stoppede vi dog på en buffet restaurent og spiste, da køreturen var halvanden time lang (vi kørte forresten fra skolen klokken 6.30 om morgenen -.-).
Det var super sjovt egentlig - jeg elsker track, og vores hold! Det værste var nok min nervøsitet. Jeg var så super-utrolig nervøs, og jeg kunne slet ikke tænke på noget andet, men da det endelig var ovre, var det dog ikke så slemt igen.

Ellie - mig - Megan - Cindy

Fysisk lidelse gir' pote

Det er ikke underdrivelse. Jeg startede endelig til track and field, hvilket er - mere eller mindre - det amerikanske svar på atletik. Jeg er utrolig glad for at jeg er startet, da det er meget socialt, og alle er meget søde og rare og snaksagelige. Jeg vil dog også indrømme at det er det mest fysisk udfordrende jeg har tilmeldt mig til. Man ville nok tro det bare er at løbe rundt en hel masse - men det er det helt bestemt ikke. Lige i øjeblikket er vi indenfor pga. der stadig er is og sne på de stier vi vil løbe på når det bliver varmere, og det er desuden stadig minus grader udenfor (så det betyder ingen snak om hvor fantastisk vejret er i Danmark er tilladt, haha!). Så indtil nu løber vi "laps" rundt på skolen. 6 laps er 1 mil. Vi løber ikke bare laps dog, vi løber sådan hvor 1 = gå en lap, jog en lap og spurt en lap. Dem bliver der hurtigt løbet mange af, og jeg hilser bare at siger at man kommer til at hade trapper meget hurtigt! Derudover laver vi også andet træning som f.eks. i fitness rummet hvor vi har en trænings plan... Min pointe er at vi laver en masse! Jeg er helt bombet af energi når jeg endelig kommer hjem, men jeg har dog også en god følelse (bortset fra jeg ikke kan gå ordentlig endnu, fordi hele min krop er øm, haha). Det bliver dog bedre og bedre. Som dagene går løber vi mere og mere, men det bliver også nemmere og nemmere.
Det er i det hele taget rart at have noget at lave herovre efter skole. De få dage jeg ikke har haft noget at lave efter skole, har jeg bare taget direkte hjem efter skole og lavet ingenting. Jeg kunne ikke klare at gøre det i de sidste 3 måneders tid af skolen. Det ville være for kedeligt i længden.
Derudover vil jeg hilse og sige - fordi det er et godt stykke tid siden jeg har fået skrevet et indlæg sidst - at jeg stadig har det super godt. Det går godt både i fritid og i skolen. Forleden dag da jeg skypede med min søster og mine forældre snakkede vi om hvor mange dage der var tilbage inden jeg kommer hjem, og det overrasker mig hver eneste dag når jeg ser hvad dato det er, at det allerede er den dato - at jeg er så meget tættere på at skulle tilbage til Danmark. Jeg vil ikke hjem endnu! Jeg har det så godt her :-)
Jeg er dog også super spændt på til sommer når min søster og jeg rejser her over igen til min værtssøsters bryllup - vi snakker om det herovre utrolig ofte fordi mange af planerne er igang med at blive lagt, og jeg bliver mere og mere spændt hver dag. Vores gown-tingeling for graduation er vist også kommet ind, så vi kan hente den på skolen. Endnu en ting som får det til at virke som om det er så tæt på det hele. Det eneste, der ikke gør er at der stadig er sne og is udenfor, og at track kun lige er startet!

Forleden dag i cooking class kom der nogen millitær mænd ind og snakkede om den mad de spiser, hvilket er dette; MRE - Min var utrolig ulæks. Der var dele i den som var ok, som f.eks. min gatorade og peanutbutter, men ud over det, badr! Haha :)

Sødeste lille Jayden var på besøg sidste weekend fordi både Kelly og Jake skulle arbejde. Jeg elsker at jeg har kunne opleve mine 2 små søde "nevøer's" fødsel og første del af deres år!

Da jeg prøvede min veninde Ellie og ville se hvordan det så ud i min telefon's kamera, photobombed min lærer billedet - haha! Han er så sjov.