Viser opslag med etiketten countdown. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten countdown. Vis alle opslag

23. juli 2013

Sidste indlæg i DK!

En lille opdatering inden jeg drager mod USA! Imorgen senest klokken 4:00 om morgenen kører vi mod lufthavnen sammen med min farmor. Vi mødes med de andre EF'ere som også skal mod Boston, og så ved jeg egentlig ikke hvad der sker derefter! Jeg følger bare med... Det er bare skræmmende sp tæt på det allerede er, noget jeg har ventet på i SÅ lang tid! 
I må alle have et vidunderligt år, om det står på udveksling ligesom jeg, endnu et år i folkeskole, gymnasie, efterskole, arbejde eller hvad det nu må være! SES!

20. juni 2013

Afrejsedato

Min mor ringede ind til EF i morges, og spurgte om vi kunne få at vide hvilken dag jeg skulle afsted (da jeg havde fået at vide at vi alligevel snart ville få det at vide). Det kunne vi godt; jeg skal afsted den 24. juli. Normalt ville vi bare have ventet til alle de andre også havde fået sendt sine flybilletter ud, og fået informationerne, men fordi min far bliver nød til at søge fri fra arbejde den dag jeg skal afsted, skulle vi gerne vide det så hurtigt som muligt, så han kunne søge med det samme. Katrine fra EF fortalte at de sender to grupper afsted (til camp), og jeg er med den første gruppe. Jeg skal derfor afsted MEGET tidligt om morgenen onsdag den 24.. Og endnu tidligere afsted hjemmefra :-( Jeg kommer helt sikkert ikke til at sove meget den nat! 
Jeg ved endnu ikke med sikkerhed hvad tid jeg skal afsted, hvor jeg skal mellemlande, og hvilken camp jeg skal på. De informationer skulle jeg gerne få i løbet af næste uge eller der omkring! :-)

12. april 2013

At være kommende udvekslingsstudent er....

...nervepirrende
...stressende
...spændende
...rart
...sjovt
...grunden til at man har svært ved at falde i søvn sommetider, fordi man tænker over hvad der kan komme til at ske
...noget man ser frem til hver eneste dag
...muligheden for "et nyt liv"
...dér hvor man reasercher en hel masse
...en masse læsning om tidligere udvekslingstudenter
...nedtælning til afrejse
...møder
...forberedelse
...formularer
...lægebesøg
...en irriterende lang ventetid

5. marts 2013

Normale udvekslings-tanker?

Min "USA-væg" med countdown kalender og kort over Wisconsin!
140 dage!
Jeg tænker ekstrem meget på mit kommende år som udvekslingsstudent lige for tiden. Jeg tænker på, hvordan det kommer til at gå i starten, hvordan jeg vil takle første skoledag, og om jeg får hjemve? Mange, ikke bekymringer, men overvejelser om hvordan mit år kommer til at gå. Og så igen, så tager jeg det som det kommer og prøver så vidt muligt at ligge alle overvejelserne på hylden. Det skal nok blive et spændende år ligemeget hvad, og jeg er sikker på at når jeg engang vender tilbage til Danmark har jeg lært en masse nye ting. Det kan bare være svært at forholde sig til at så mange nye ting skal ske og på den ene side er det lige om lidt, men alligevel er der hele 140 (eller 141) lange dage til.. På den ene side ville man gerne have længere tid herhjemme sammen med venner og familie inden man tog afsted, og på den anden side: man kommer hjem igen engang, så lad mig bare rejse med det samme! Der er i hvert fald ingen tvivl om at jeg glæder mig helt vildt utroligt meget!
Jeg er sikker på at der er mange andre udvekslingsstudenter, som har det på samme måde som jeg, og hvis det er tilfældet må i gerne skrive en kommentar. Jeg vil hellere end gerne læse med på jeres blogge, det er spændende at følge nogen som går igennem det samme som en selv! 

24. februar 2013

Countdowner


Igår brugte jeg nogen timer på at få lavet sådan en fin countdown kalender som ses ovenover, i anledningen af at det forleden passerede de 150 dage indtil afrejse. Jeg elsker at være kreativ og bruge lang tid på at gennemtænke og udleve en idé. Det fik jeg gjort, og det er meningen at tirsdag den 23. juli mangler til sidst, hvis et smart øje havde set det. Jeg laver nemlig noget på et andet stykke pap/papir, hvor jeg skriver den dato på. Og så kan jeg bare krydse fingre og håbe på at jeg får lov til at rejse den 23. og ikke den 24. :p -ellers går det nok også lige, haha!
Jeg skrev med Monica igår, og hun var meget interesseret over at se et billede af den når den blev færdig, og hun fik da også et da den endelig blev så godt som færdig. Hun og Rick var begge meget imponerede, skrev hun. De er så søde imod mig, er helt sikker på at jeg er kommet hos den perfekte familie for mig!

12. januar 2013

192 dage


Min mor har forleden dag haft kontaktet EF, på grund af at vi har skulle planlægge mange ting i sommerferien, hvilket er svært fordi vi ikke har haft min afrejsedato. Hun har så spurgt om de kunne fortælle en ca. dato - og da de så at jeg skulle med på EF Language & Culture Camp, kunne de fortælle at min rejse dato er 22., 23., eller 24. juli. Dvs 191, 192, eller 193 dage endnu! Under 200 dage. Måske lyder det af meget, men jeg blev helt glad da jeg fik det at vide :-)) Nedtælling igang!

21. december 2012

Det sidste på plads


Fordi jeg lider af sygdommen børnemigræne og derfor tager medicin osv, skulle der en ekstra lægeerklæring fra min hovedpinelæge til min ansøgning, hvor der egentlig bare skulle stå hvilket medicin jeg tager hvor ofte og hvornår, og hvordan det påvirker mit år i USA, at jeg har migræne. Det vil heldigvis ikke komme til at påvirke mit år specielt meget! -Jeg har endelig modtaget lægeerklæringen, udfyldt, fra min læge, så nu skal den bare sendes ind til EF, og når det hele er tjekket osv, så kan de endelig begynde at lede efter en familie til mig!
Modtog også et julekort fra EF - nu er der kun 7-8 måneder igen!