Det er underligt at tænke på, at jeg nu skal sige farvel til de mennesker jeg har tilbragt hver eneste dag (mere eller mindre) sammen med, de sidste 3 år (flyttede skole i slutningen af 6. og fik nye klasser i 7.) Det var afslutningen igår, en afslutning som vi alle havde set frem til i flere måneder, hvis ikke flere år. Først karamelkastning, så show foran resten af skolen, og så kæmpe fest for kommunens 9.- og 10. klassere på dyrskuepladsen. Trods høj sol hele dagen og ingen skygge overhovet, hvilket med min lyse hud, efter 6 timer på dyrskuepladsen resulterer i solskoldning i ansigtet og på skuldrene, så var det det fedeste! Min sidste undervisningsdag i folkeskolen er ovre. Om en måned er det hele slut - og noget nyt begynder :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar