En mindre misforståelse

Det er ikke noget vildt, det er bare med hensyn til nogen af de informationer jeg har fået skrevet i nogen indlæg tidligere omkring skolen. Jeg har forleden dag siddet og læst nogle mails fra Monica igennem, og fandt ud af, at jeg havde misforstået hvor mange elever der gik på Wonewoc-Center School. Jeg havde jo forstået det som at der gik ca. 110 elever, som alle var fordelt fra 0.- 12. klasse. Men nu da jeg læse det endnu en gang kan jeg se at hun egentlig har beskrevet det sådan at; det er en lille skole med ca. 110 elever i high schoolen, men der var klasser helt fra 0.- 12. klasse. Så det vil altså sige at det kun er decideret på high school afdelingen af skolen der kun går 110 elever, men der altså går en del flere hvis man talte de andre klasser med. Så så mikro lille er den nu ikke, som jeg måske har fået den til at lyde som om :-)

At være kommende udvekslingsstudent er....

...nervepirrende

...stressende

...spændende

...rart

...sjovt

...grunden til at man har svært ved at falde i søvn sommetider, fordi man tænker over hvad der kan komme til at ske

...noget man ser frem til hver eneste dag

...muligheden for "et nyt liv"

...dér hvor man reasercher en hel masse

...en masse læsning om tidligere udvekslingstudenter

...nedtælning til afrejse

...møder

...forberedelse

...formularer

...lægebesøg

...en irriterende lang ventetid

Nyt

Havde sidste dag på arbejdet i dag. Mit arbejde igennem det sidste år og 8 måneder. Det var rigtig underligt at sige farvel, og det bliver underligt at jeg nu skal vænne mig til ikke at skulle på arbejde de fleste dage efter skole. 

Skype

I går snakkede jeg med mine værtsforældre for aller første gang! Det var for det meste Monica, fordi Rick ikke bryder sig om at snakke til et kamera og sådan, men der kom da nogen kommentarer fra sidelinjen, haha. Jeg fik en rundvisning i deres hus, og det så rigtig fint ud. Det er kun i én etage, hvilket egentlig ikke gør mig noget fordi jeg er vant til to etager, og er rigtig træt af at gå op og ned af trapper (og så er jeg rædselslagen for kældre når der er mørkt). Jeg så også det værelse jeg vil komme til at bo på. Nu bor Rebecca, deres nuværende Svenske udvekslingsstudent der, men når jeg kommer bliver det der jeg skal sove. Det var ret underligt endelig at komme til at snakke med Monica efter at have skrevet med hende i så lang tid. Det var næsten som om vi kendte hinanden i forvejen, og alligevel ikke. Sommetider vidste vi ikke rigtig hvad vi skulle snakke om, fordi vi havde skrevet om det meste over mail. Det var også rigtig svært for mig lige pludselig at skulle snakke engelsk. Ikke fordi jeg plejer at have svært ved det, men fordi jeg samtidig var spændt og nervøs, så var det sværere for mig at sammensætte hele sætninger. Det var ret træls. Så var det nærmest lige efter samtalen jeg kom på en hel masse gode ting at fortælle, men det glemmer jeg sikkert til næste gang så bøvlet jeg er! :-D Vi fik alligevel snakket en del om hvad jeg måske kan nå at opleve af rejser til næste år, discovery tours, skole sport, skole arrangementer, skole klubber, husregler, Kelly og Jakes bryllup, hvordan min skole er, og forskellen. Det var meget med hun fortalte, jeg lyttede, hun spurgte, jeg svarede, jeg spurgte, hun svarede. Men jeg var jo som sagt ret nervøs (mere end jeg havde regnet med, men det var også første gang). Men det var alt i alt rigtig rart at snakke med hende, hun er super sød, og det samme er Rick. Brayden var ikke hjemme, han var hos nogle kammerater. Han har forresten fødselsdag i dag, han bliver 15 år, tillykke til ham!